23948sdkhjf

Her går det stærkt

Direktør Henry Dyrlund er meget tilfreds med udviklingen på Danmarks Transport Center i Vejle, der i daglig tale aldrig hedder andet end DTC.

Kort efter nytår påbegynder man et nyt byggeri på 1300 m2 i to etager, som skal huse det nye simulatorcenter til TSU.

Nybyggeriet sker i tilknytning til den nuværende bygning på Centerbakken, hvor Trans-portbranchens Uddannelsescenter har til huse.

I forbindelse med byggeriet, vil der også blive bygget et nyt centertårn, der kommer til at rumme en hall og et auditorium, der skal bruges af TU sammen med de eksisterende kon-ference- og kursusfaciliteter.

AdBlue-tank

I tankgården vil der også i begyndelsen af det nye blive etableret en Ad-Bluetank, som bliver placeret allerforrest i tankgården på det sted. hvor Haahr tidligere havde sine stan-dere. Det er Yara Industrial A/S, som etablerer et anlæg, hvorfra der kan tankes Air1, der er den officielle betegnelse for AdBlue i Yaras produktsortiment.

På udlejningssiden er alt stort set udlejet siger Henry Dyrlund til Danmarks Transport-Tidende.

Den store terminal, som tidligere var udlejet til Rygaard-koncernen, er i dag splittet op i to sektorer, hvor Danske Fragtmænd har lejet de tre store høje haller med højlager, mens KK Transport A/S har lejet resten.

Kølelager

Den del som KK Transport har lejet er blevet omdannet til kølelager, med en masse moderne udstyr som temperaturalarmer m.v., der er nødvendigt for at kunne håndtere fø-devarer i forskellige temperaturer. Senest er Transport og Speditionsvirksomheden Neptun Transport A/S flyttet ind på DTC, hvor man har etableret sin jyske afdeling.

Efter nytår flyttet FDL ApS også ind i centerbygningen, hvor selskabet får til huse på første sal - faktisk dér hvor Foreningen af Danske Langtursvognmænd skulle have boet, da DTC blev etableret.

- På ejer-siden er der også sket nyt: Selskabet Kirkbi A/S, har overtaget alle aktier i sel-skabet, og det betragter vi som en yderligere styrkelse af ejerstrukturen, siger direktør Henry Dyrlund.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063