23948sdkhjf

Værditilvækst er nøgleordet.

- Danmark er et lille land, og vi er nødt til at se udenfor landets grænser for at sikre den fremtidige vækst. Ikke mindst når vi taler godstransport, og ? selvom EU netop nu satser meget på maritim - og banetransport - så er lastbilerne langt fra dømt borte fra fremtidens transportscene. De er kommet for at blive ? undskyld, det ikke kan siges bedre, - og transporten stiger med dem.

- Næste naturlige skridt må være at udbygge infrastrukturen, så den bliver i stand til at håndtere transportmængden, og i den forbindelse er transportcentrene, som vi kender dem fra Danmark, krumtappen, der får maskineriet til at virke.

Kent Bentzen, 58, der som FDT's internationale formander ansvarlig for de europæiske aktiviteter i Foreningen af Danske Transportcentre (FDT) samt vicepræsident i den fjorten år gamle internationale pendant EUROPLATFORMS, har været aktiv i transportcentersagen siden 1988, hvor han tog initiativ til og blev direktør for det første transportcenter på dansk jord, nemlig NTC - Nordisk Transport Center i Aalborg, der i dag dækker hele Aalborg Østhavn.

- Danske transportcentre, hvoraf der er seks, spiller en vigtig rolle for udvikling af infrastrukturen og transportløsninger i europæisk sammenhæng, siger Kent Bentzen.

- Årsagen er, at vi i Danmark i stigende grad erkender, at tingene sker internationalt, og at vi skal være på det internationale marked for at sikre fremdriften.

Gavner vognmanden

- Takket være danske transportcentres struktur og opbygning med FDT som interesse- og brancheorganisation - godkendt af myndighederne som hørings- og sparringspartner ? er vi med til at skabe gode arbejdsvilkår og en fornuftig platform for vækst i transportmarkedet, - hvilket også gavner vognmanden direkte. Den danske transportcentermodel, der er opbygget med en selvstændig juridisk enhed, er den mest hensigtsmæssige model i transportsammenhæng og skaber med sit fokus på alle fire transportformer ægte værditilvækst i forsyningskæden. Vi har i dag et udvidet ? og gensidigt fordelagtigt - samarbejde med blandt andre italienske og spanske transportcentre, og vi ser en række lande som f.eks. Litauen og Ungarn, der p.t. er i gang med kraftige udvidelser og forbedringer af infrastrukturen, tage den danske transportcentermodel til sig.

Flere penge til transportcentre

- Den europæiske branche- og interesseorganisation for transport- og logistikcentre, EUROPLATFORMS, har i dag godt 70 medlemmer med over 2400 virksomheder i halvdelen af Europas lande. Målet er at dække Europa helt indenfor de næste tre år, fortsætter Kent Bentzen.

- Den politiske beslutningsproces omkring udviklingen af de europæiske transportcentre foregår i stigende omfang på EU-plan. Det er et EU-anliggende.

- Og EU's næste budget, der omfatter perioden 2007 til 2013, indeholder som tidligere et beløb, der er øremærket til udvikling af den europæiske infrastruktur, det vi i dag kalder det Transeuropæiske transportnetværk eller TEN-T.

- Rent konkret går en del af budgetdrøftelserne i øjeblikket på at afsætte mellem 50 og 60 mia. euro til udbygning af infrastruktur i Europa. Og det er faktisk en ret væsentlig forøgelse i forhold til tidligere, hvor vi ? da vi var femten EU-medlemmer ? kun brugte omkring 25 mia. euro til formålet.

- Pengene skal især bruges til at støtte 30 særligt udvalgte EU-projekter (motorveje, jernbaner og broer), men vil også have betydning for etablering af transportcentre på hotspots i Europa, og den danske model fremhæves som forbillede. Jeg betragter det som et gennembrud for branchen. Det viser, at politikerne i EU lægger mere og mere vægt på transportens store rolle i fremtidens Europa.

Transportcentrene med

- Oprindeligt omfattede EU?s udviklingsprogrammer kun etablering af ren infrastruktur, altså udvidelse af væsentlige europæiske transportkorridorer (veje, baner og indre vandveje) og ikke anvendelsen heraf - og det var en klar fejl! For brugen af transportcentre er en af forudsætningerne for, at der kan ske en bæredygtig vækst i det europæiske transporterhverv. Et af EUROPLATFORMS betydningsfulde resultater er, at vi har formået at få transportcentre indarbejdet i flere EU-programmer og i de væsentlige europæiske transportkorridorer. Vi forsøger at få indarbejdet så mange konkrete planer om nye, relevante transportcentre som muligt, - det er et arbejde, der pågår i øjeblikket, understreger Kent Bentzen.

Motorveje til Søs

"Motorveje til Søs" er et moderne begreb i den aktuelle europæiske transportpolitik. Og nu er det også på vej ind i varmen hos transportcentrene, fordi de udgør et vigtigt led i forsyningskæden.

- EU?s indsats for at styrke anvendelsen af sømotorveje til godstransport medfører, at europæiske transportcentre kan styrke søtransportens rolle inden for europæisk godstransport. Motorveje til Søs er et nyt koncept, der er fostret i de sidste par år. Jeg mener, der vil ske helt konkrete tiltag på området inden for de næste par år. Det er en meget interessant udvikling for os, for det vil indebære en yderligere styrkelse af de eksisterende transportcentre.

Terrorsikring

- Jeg regner med, at transportcentre fremover vil få ny betydning som leverandør af ?terrorsikkerhed?. Historien viser, at vi er nødt til at interessere os for sikkerhed - ikke alene i havnene, men også i transportcentrenes konsoliderings- og omladningsfaciliteter, og ikke mindst i de vejsystemer, der forbinder de europæiske motorvejssystemer med havneanlæg. Det vil være nødvendigt at kunne kontrollere sikkerhedsprofilen for alle transporter fra start til ankomst, og i den forbindelse har EUROPLATFORMS præsenteret et forslag, der går ud på at bruge transportcentrene til at levere den i fremtiden krævede sikkerhed.

Globaliseringen

- Vi bevæger os i stigende omfang uden for Europa, og EU erkender i dag, at det er nødvendigt at reducere globaliseringens negative effekter ved at forbedre transportinfrastrukturen - ikke alene i, men også udenfor EU?s grænser. Der er i 2004 nedsat en arbejdsgruppe, High Level Group II, der 30. netop nu afleverer rapporten ?Wider Europe for Transport? med anbefalinger af de fem væsentlige transportakser til EU-25?s nabolande.

Vi har også haft den glæde, at Rusland nu er gået aktivt ind i drøftelserne med planer om at etablere 10-12 transportcentre for at forbedre godstransportens arbejdsvilkår til ? og igennem Rusland. Vi forventer en konkret udvikling inden for et par måneder, og det vil få stor betydning for de vognmænd, der kører gods til området.

- EUROPLATFORMS sidder i en række internationale organisationer og påvirker på den måde den fremtidige transportpolitik i Europa. Blandt andet er vi repræsenteret i ECMT, OECD og UNECE. UNECE har netop offentliggjort en Master Plan for et transeuropæisk transportnet for baner og veje mod Rusland og Asien. Også i UNECE Masterplaner er transportcentrene med i billedet, og rapporten indeholder detaljerede beskrivelser af relevante infrastrukturforbedringer, herunder også transportcentre.

Forskning

- Et andet vigtigt internationalt fokusområde, som vi beskæftiger os med, er forskning og udvikling. Også her har EU en række udviklingsprogrammer, som hvert år får mange milliarder euro til sine aktiviteter. Transport og logistik også, og vi kan takke EU?s stigende bevillinger for, at vi nu er kommet så langt som vi er. Disse forsknings- og udviklingsprojekter er meget vigtige for transporterhvervets fremtid. Og det er store beløb, vi taler om. I det kommende 7. rammeprogram der kører fra 1.1.2007 (med et direkte transportbudget på 5,9 mia. euro), vil der som tidligere være en række praktiske forsknings- og udviklingsaktiviteter med direkte betydning for transport og logistikerhvervet på europæisk plan, som f.eks. vedrørende omladning / konsolidering i transportcentre.

- De første resultater forventes allerede i 2008, og det ser vi frem til at høre nærmere om ? og til at omsætte forskningsresultater til gavn for vore danske transportcentre og den enkelte transportør, siger Kent Bentzen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078