Tysk investor varm på TNT
Geber, der har en fortid hos Kühne & Nagel, har bekræftet sine intentioner overfor Wirtschaftswoche. Ifølge Geber er der stadig en teoretisk mulighed for at tilslutte sig konsortiet, men reelt mener han, balkortet er fuldtegnet. Han har ikke ønsket at afsløre identiteten af alliancens medlemmer, men iagttagere mener at vide, at det drejer sig om investeringsvirksomheder og strategiske samarbejdspartnere i Amerika. Spekulationerne går især på UPS, som - ligesom TNT i øvrigt - ikke har ønsket at kommentere de verserende rygter. En anden mulighed er FedEx, og et eventuelt tilbud fra UPS vil øjeblikkeligt bliver overgået af FedEx, mener markedsanalytikerne.
UregelmæssighederDet kommer næppe som et chok, at der er planer om at overtage TNT. Logistik- og Express-virksomheden er i den senere tid blevet hængt ud for økonomisk svindel i Storbritannien, hvilket har fået aktiekursen til at falde. TNT har selv igangsat en intern undersøgelse, der skal kaste lys over uregelmæssighederne, men usikkerheden omkring udfaldet af undersøgelsen har gjort TNT sårbar; - dog ikke mere end at aktiekursen er begyndt at stige igen i forventning om en snarlig favorabel overtagelse af selskabet.
Statens rolleOgså den nederlandske stat spiller en vis rolle i forbindelse med en eventuel overtagelse. Staten ejer nemlig i dag 10 procent af TNT og har desuden en aktie med ?særlige rettigheder?, der reelt giver staten vetoret overfor visse af selskabets beslutninger. Principielt kunne staten derfor blokere for en overtagelse, men eksperter på området mener at vide, at denne fremgangsmåde fra statens side ville være særdeles uhensigtsmæssig, idet den omgående ville fremkalde en reaktion fra Europakommissionen.
-----