23948sdkhjf

Fremgangen kan fortsætte

En af forudsætningerne for dansk skibsfarts fremgang er de stabile rammevilkår, Dansk International Skibsregister og tonnageskatten. På begge områder har regeringen, og ikke mindst skatteministeren, haft en central rolle, og underdirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, forudser, at fremgangen i erhvervet vil kunne fastholdes i årene fremover.

På et rederi-arrangement hos herning shipping forleden påpegede han således, at det danske rederierhvervs samlede nybygningsprogram er på omkring 200 skibe eller 12 mio. tons dødvægt, tdw, til en samlet værdi af over 65 mia. kr., og at et rederi som herning shipping a.s. er en af de aktive deltagere i dansk skibsfarts generelle ekspansion. herning shipping a.s. er samtidig eksponent for dansk skibsfarts satsning på høj kvalitet og miljø, hvilket også understreges af den danske handelsflådes rekordlave gennemsnitsalder på under syv år.

Herning-rederiet har således haft glæde af politisk forståelse for nødvendigheden af konkurrence-dygtige vilkår for dansk skibsfart og har som det første rederi herhjemme fået regeringen til at ændre loven, så rederiet kan hjemskrive sine tankskibe til hjembyen Herning. Lovforslaget forventes til foråret og bryder med årtiers tradition for, at et skib skal være hjemmehørende i en by med adgang af søvejen.

Dansk flag

Herning shippings skibe, der sejler under dansk flag, har siden rederiets etablering i 1963 hovedsageligt været hjemskrevet i Struer. Når den nye lov kommer, vil det nu være rederiets hovedsæde Herning, som bliver skibenes hjemsted.

Det oplyser herning shippings nye administrerende direktør Lars Vang Christensen

Skatteminister Kristian Jensen understreger i den sammenhæng, at regeringen ser rederierhvervet som et vigtigt vækstområde.

- Allerede i dag er Danmark en førende søfartsnation. Den position vil Regeringen arbejde på at bevare ved fortsat at tilbyde rederierhvervet gode vækstbetingelser, fastslår han.

herning shipping vil i det kommende år får leveret et nyt tankskib om måneden. Det er dels nye tankskibe, herning shipping selv får bygget og dels nye skibe, der tages ind på timecharter. Skibene er i størrelsesordenen 3.500 tdw til 12.000 tdw. Dermed bevæger rederiet sig op i størrelse i forhold til den hidtidige flåde.

Glad for skrappe krav

Der er tale om sofistikerede dobbeltskrogede tankskibe klasset til IMO?s højeste krav. Formålet med investerings- og fornyelsesprogrammet er bl.a. at imødekomme de skærpede internationale lovkrav til mindre tankskibe fra den 1. januar 2007, og derfor gælder man sig i herning shipping a.s. glæder man sig over myndighedernes og de store olieselskabers skærpede operationelle sikkerhedskrav og ikke mindst skærpede dobbeltskrogs krav.

- Vi er i fuld gang med at forny og dermed klargøre vores flåde til tiden efter den 1. januar 2007, siger Lars Vang Christensen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063