Priseksplosion truer hollandske godstog
Firedoblet sporleje vil kappe en fjerdedel af alt hollandsk skinnegods
Den hollandske pendant til Banestyrelsen, ProRail, der står for driften af det hollandske skinnenet, fastholder voldsomme prisstigninger fra nytår. Kilometerafgiften på godstog vil stige fra de nuværende 86 eurocent til € 3,20 fra nytår. Det er en stigning på 270 procent.
Flere godsbaneselskaber – herunder det hollandske Railion- Nederland – har protesteret kraftigt over prisforhøjelsen, der angiveligt med et slag vil reducere de nuværende godsvolumener med 25 procent.
Prisforhøjelsen vækker også frygt i de hollandske havne, hvor man forventer, at betydelige godsmængder vil flytte til andre europæiske havne med billigere baneforbindelser til Centraleuropa.
-----