Frigoscandia solgt til det norske postvæsen
Posten Norge AS har købt Frigoscandia af fonden Triton Managers Ltd.
Det norske postvæsen har indgået en aftale om køb af alle aktier i Frigoscandia (FSD HoldCo AB) med en af fondene under Triton Management Limited. Købet er betinget af godkendelse fra de svenske og norske myndigheder. Købet af Frigoscandia, der omsatte for cirka to mia. SEK i 2004, skal styrke det norske postvæsens position på det nordiske logistikmarked.
- Købet af Frigoscandia er et led i Postens offensive satsning på at tilbyde samlede nordiske løsninger til vores kunder. Posten møder øget konkurrence på en række områder og dette opkøb vil samtidig styrke os på hjemmemarkedet. Frigoscandia bliver en vigtig del af Postens logistikvirksomhed, og gør at Posten vil få en stærk position på et marked, som er i kraftig vækst og som kræver fremadrettede løsninger, udtaler konstitueret koncernchef Klaus Anders Nysteen i Posten Norge AS.
Frigoscandia forventes fortsat som et selvstændigt selskab, indenfor Postens logistik-division. Ny chef for Frigoscandia blir koncerndirektør Arne Bjørndahl fra Posten Norge.
-----