23948sdkhjf

Svært at skaffe arbejdskraft

Transportbranchen mangler arbejdskraft og mister opgaver, oplyser HTS

Transportbranchen mangler arbejdskraft og mister opgaver, oplyser HTS



Over halvdelen af vognmandsvirksomhederne har haft problemer med at skaffe arbejdskraft, og ofte betyder det, at virksomhederne må sige nej til opgaver. Det fremgår af en ny undersøgelse fra HTS.

HTS har som led i afdækningen af problemet med mangel på arbejdskraft undersøgt, hvordan situationen ser ud indenfor godstransport. Budskabet er, at transportbranchen er ramt af akut mangel på arbejdskraft. Undersøgelsen viser, at der mangler 650 eksportchauffører, 2.350 chauffører til kørsel indenfor landets grænser og omkring 500 andre til lagerarbejde og andre opgaver.

- Tallene bekræfter vores tidligere udmeldinger. Det nye arbejdstidsdirektiv betyder sammen med den stigende mængde opgaver, at manglen på chauffører bliver værre og værre. Desuden betyder de skærpede straffe og høje bøder, at nogle måske vælger at vende chaufførerhvervet ryggen, siger direktør Poul Juelsbjerg fra Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, der er en del af HTS.

Det nye arbejdstidsdirektiv vil forværre situationen yderligere, fordi chaufførerne fremover ikke må arbejde mere end højst 48 timer om ugen i gennemsnit. Derfor kan problemet med mangel på chauffører ikke løses med overarbejde. Undersøgelsen viser da også, at 43,6 procent af virksomhederne forventer at skulle ansætte nye chauffører for at holde vognene på vejene.

Problemet med mangel på arbejdskraft i transportbranchen bliver ikke mindre – tværtimod. For der er masser af opgaver til vognmændene, hvis de ellers kan skaffe den nødvendige arbejdskraft. Således venter 61 procent af virksomhederne forventer en stigning af opgavemængden i 2006

.- Hvis vi ikke gør noget nu, mister vi opgaverne til udenlandske vognmænd, siger Poul Juelsbjerg, som heller ikke vil udelukke, at det bliver nødvendigt at tage flere udenlandske chauffører ind til de danske vogne.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063