23948sdkhjf

DTL anbefaler Aalborg-model

I DTL anbefaler man ? som tidligere ? Aalborg-modellen, hvor køretøjer over 3500 kilo højst må være ni år gamle, hvis de skal køre i bykernen.

Ældre køretøjer (med Euro1 eller ældre motortyper) kan dog få dispensation, hvis de får eftermonteret et partikelfilter.

Denne ordning tager i udstrakt grad hensyn til transporterhvervets ønsker, da de krævede investeringer ligger på et overkommeligt niveau.

DTL har dog fundet yderligere argumenter for Aalborg-modellen, ved at fratrække de samlede forsøgsomkostninger ved et miljøzoneforsøg fra den beregnede miljøgevinst. Resultatet er at Aalborg-modellen giver en samfundsmæssig nettogevinst på 17 mio. kroner, mens den anden DMU-model kun giver en nettogevinst på 13 mio. kroner.

Europæisk løsning

- Danske vognmænd bidrager allerede meget til renere luft i byerne. Det gør de hver gang, de udskifter en gammel lastbil med en ny. DTL ser miljøzoner som en mulighed for at fremme anvendelsen af de nyeste og mest miljøvenlige biler. Det er kernen i Aalborg-modellen. Aalborg er meget langt fremme med planerne om et miljøzone-forsøg, og den model ser vi gerne anvendt i København. Da der ikke er fundet en fælles løsning om miljøzoner på europæisk plan, må der som minimum være fælles standarder inden for landets grænser, udtaler adm. direktør Erik Østergaard, DTL.

Milliardregning

DTL har tidligere anslået, at Københavns Kommunes oprindelige forslag ville koste transportbranchen investeringer på mellem 5,7 og 7,6 milliarder kroner til eftermontering af partikelfiltre eller anskaffelse af nye lastvogne. Det svarer til en firedobling af transportvirksomhedernes forventede investeringer.

- DTL er ikke afvisende over for forsøg med miljøzoner, og vognmændene vil gerne bidrage til renere luft i København og i andre danske byer. Men for at gentage justitsminister Lene Espersen, da hun i maj 2005 afviste det vidtgående miljøzone-forslag fra Københavns Kommune, må en miljøzone-ordning ikke være urimelig over for erhvervslivet, siger Erik Østergaard.

Han fastslår, at investeringer i partikelfiltre vil forsinke udskiftningen af lastvognsflåden og dermed overgangen til langt renere motorteknologier.

Kontrol

DTL er dog ikke helt ukritisk over for Aalborg-modellen. Frivillige aftaler har været et grundprincip for det tidligere forsøg med en miljøzone i Aalborg. Den praksis er foreslået fortsat i den nye treårige forsøgsordning, som kommunen vil indføre.

DTL har i et høringssvar til Aalborg Kommune i august påpeget, at et forsøg kræver en ordentlig kontrol, så de vognmænd, der retter sig efter miljøkravene ikke sidder tilbage med sorteper, i forhold til de vognmænd, der ignorerer miljøzonen.

Foto Miljøzone.jpg

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062