23948sdkhjf

DTL kræver udenlandske chauffører på danske eksportbiler

Hvis ikke udenlandske chauffører fritages fra kravet om arbejds- og opholdstilladelse, vil danske vognmænd tabe transporterne til udenlandske konkurrenter, mener DTL Danske eksportvognmænd er truet på levebrødet, hvis ikke de får adgang til at anvende billigere udenlandsk arbejdskraft bag rattet på eksportbilerne, når det kører herhjemme. Så kontant er udmeldingen fra DTL's direktør Erik Østergaard, der ønsker kravet om arbejds- og opholdstilladelse for de udenlandske - oftest Østeuropæiske - chauffører ophævet ved dispensation til transporterhvervet.

Hvis ikke udenlandske chauffører fritages fra kravet om arbejds- og opholdstilladelse, vil danske vognmænd tabe transporterne til udenlandske konkurrenter, mener DTL

Danske eksportvognmænd er truet på levebrødet, hvis ikke de får adgang til at anvende billigere udenlandsk arbejdskraft bag rattet på eksportbilerne, når det kører herhjemme.

Så kontant er udmeldingen fra DTL's direktør Erik Østergaard, der ønsker kravet om arbejds- og opholdstilladelse for de udenlandske - oftest Østeuropæiske - chauffører ophævet ved dispensation til transporterhvervet.



Hvis ikke det sker, vil udenlandske vognmænd, der ikke er underlagt samme stramme regler, overtage transporterne fra danske vognmænd.

- Som reglerne om opholdstilladelse administreres i dag, er der tale om uacceptabel konkurrenceforvridning, siger Erik Østergaard.

Fagbevægelsens påstand om at det vil være lig med at åbne en ladeport på vid gab, for billig udenlandsk arbejdskraft, afvises i DTL og ITD.

Udlændingelovgivningen giver nemlig allerede i dag dispensation for kravet om arbejds- og opholdstilladelse til chauffører, der kører i international trafik, blot lastvognen er indregistreret i udlandet. Dermed har de udenlandske vognmænd fri adgang til at køre transit i Danmark med af- og pålæsning af gods - naturligvis med langt lavere lønomkostninger, end deres danske kolleger.


Chaufførmangel

DTL og ITD påpeger, at problemet forstærkes af den mangel på kvalificerede danske chauffører, der allerede i dag er et problem.

- I dag er det vanskeligt at tiltrække nok kvalificerede, danske eksportchauffører. Desuden er det piskende nødvendigt at bruge udenlandske chauffører i en lang række sammenhænge for at klare sig i den internationale konkurrence om transporterne. En stor del af de både små og store eksportvognmænd bruger allerede i dag udenlandske chauffører, hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt logistisk og omkostningsmæssigt, udtaler Erik Østergaard på DTL's hjemmeside.

Både DTL og ITDs påpeger, at det i sidste ende er bedre at kørslen bevares på danske hænder med en udenlandsk chauffør, frem for at opgaven fremover løses af udenlandske vognmandsselskaber med udenlandske chauffører.

FDL-modstand

DTL og ITD's holdning vækker ikke begejstring i FDL, der overvejer løsrivelse fra moderorganisationen.

FDL-ledelsen mener, at forslaget udelukkende gavner de store aktører i transportbranchen, mens det bliver de mindre vognmandsvirksomheder og selvkørende vognmænd, der kommer til at betale prisen.

- FDL er helt på det rene med, at alle kæmper med for store lønomkostninger, men det her vil kun gavne de store og vil gøre det endnu sværere for de små og selvkørende at klare sig, udtaler forretningsfører Jørgen Lægdsgaard, FDL.

tHan påpeger, at en dispensation til lastvognchauffører vil være første skridt ud på en social og erhvervsøkonomisk glidebane.

- Det er en meget betænkelig udvikling, og man kan ikke gøre forskel, så hvis man giver dispensation for den ene gruppe, er man vel nødt til også at gøre det for andre grupper. Jeg kan levende forestille mig, hvordan tingene vil udvikle sig, hvis først udenlandske chauffører og siden vognmænd får dispensation. Jeg synes det er et spørgsmål, hvor man skal tænke sig gevaldigt om, for ved at fjerne kravet om arbejdstilladelser vil man starte en lavine, som ikke kan undgå at ramme en masse danske chauffører. Det vil i sidste instans gå ud over både den enkeltes og samfundets økonomi, siger forretningsfører Jørgen Lægdsgaard, FDL.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078