Trafiksikkerheden højt prioriteret hos Logidan
Transportfirma vælger at satse målrettet på udstyr, som højner trafiksikkerheden, når der skal anskaffes nye lastvogne
Trafiksikkerhed handler også om vilje til at investere i moderne teknologi, som kan hjælpe chaufføren til at undgå uheld.
Fredericia-virksomheden Logidan, der er specialiseret i transport af flydende brændstof-produkter, har netop fået leveret to nye treakslede Volvo lastvogne, som er udstyret med al den trafiksikkerhedsteknik, der i dag kan købes for penge
Den ene af de nye Volvo'er er af typen FH12 med almindeligt sovekabineførerhus og ma-nuel gearkasse, mens den anden er af type FM12, udstyret med Globetrotter førerhus og I-shiftgearkasse samt Xenonforlygter med vaskere.
Skivebremser overalt
Begge er udstyret med 460 hk motorer, hydraulisk styret mellemaksel med bogielift og otte tons foraksel så der kan køres med 48 ton vogntogsvægt.
På det sikkerhedsmæssige er de nye trækkere forsynet med skivebremser på alle hjul, EBS-bremsesystem, VEB (Volvo Engine Brake) motorbremse, ACC (afstandsmåler ind-bygget i cruisecontrolen som går ind og bremser ved for kort afstand til forankørende), rø-de reflekterende sikkerhedsseler, håndbremsealarm og cyklist kamera.
De to nye Volvo'er er leveret af Autohuset Vestergaard A/S i Vejle, hvor salgskonsulent Thomas Poulsen har stået for salgsarbejdet.
-----