Specialtransportørerne har store praktiske problemer med dokumenterne og føler sig modarbejdet

Under den konservative kommunal-valgkamp i Give besøgte energi og transportminister Flemming Hansen bl.a. Give Sværgods. Her blev ministeren gjort bekendt med de admini-strative problemer der er ved afvikling af sværgodstransporter.

- Det nærmer sig bagatelgrænsen, sagde vognmand Finn Hansen fra Give Sværgods. - Men vi vil gerne vide, hvad vi skal gøre, så gør vi det.

- I sidste uge blev der ved tungvognskontroller tilbageholdt to blokvognstransporter i to døgn, fordi de kontrollerende politifolk mente, at der manglede et kryds i vogndokumenter-ne. Men vi har været til syn med køretøjerne og sidste år var papirerne ok.

Nu dur de ikke mere. Det er som om, de altid finder på noget nyt, som så er forkert. Vi har allerede taget konsekvensen af dette ved at få tyske vognmænd til at trække med en snes af vore specialtrailere, fortalte Finn Hansen.

Det fik transportminister Flemming Hansen til at spørge: Er det fordi de udenlandske køre-tøjer ikke bliver kontrolleret)

- Nej, men politiet kan ikke finde dette problem på de tyske trækkers vogndokumenter, fortalte svær-godstransportørerne.

Og på ministerens spørgsmål om brancheorganisationens indsats, vurderede vognmand Finn Hansen, at DTL faktisk ikke er meget værd på området.

- Vi er ganske enkelt for få, der har disse problemer.

Ministeren bad om at få sagsfremstillingen skriftlig, hvorpå han ville henvende sig til de involverede parter.

Et af problemerne er, at politiets tungvognskontrol ikke vil anerkende vogndokumenterne, og derfor kræver, at blokvognstrækkerne kommer til syn igen og får sat et kryds for syns-frisammenkobling.

Problemet har ikke noget med trafiksikkerhed at gøre, og vognmændene mener ikke, at det er rimeligt, at særtransporterne kan holdes tilbage i det uendelige, og vil derfor gerne have fastlagt, hvor lang tid man kan lægge køretøjerne død, når der blot er tale om en sim-pel dokumentfejl - som vognmandsvirksomheden ikke en gang har haft indflydelse på, idet der er tale om et synsproblem

Et andet problem er manglende fleksibilitet i udstedelse af tilladelser og tilhørende klassifi-ceringsattest. Alene hos Give Sværgods vil man skulle bruge 17.500 strækningstilladelser samt enkelttilladelser i en størrelsesorden på mellem 4000 og 6000. Regnestykket frem-kommer ved at 50 blokvognstrækkere med forskellige akselkonfigurationer skal kunne kø-re med blokvognskombinationer med 70 forskellige akselkonfigurationer på fem forskellige sammenskrevne strækninger.

Og så har det taget to måneder at få udstedt fem sammenskrevne strækningstilladelser. Det bør kunne ske hurtigere og udstedelsen af tilladelser skal kunne ske døgnet rundt, så man kan få en tilladelse, når kunden skal have transporteret sit gods, mener sværgods-branchen, som også har krav og ønsker til reglerne omkring følgebiler.

Hvis ikke forholdene bliver bedre for sværgodsbranchen, vil transporterne blive lagt over på udenlandske lastvogne. Give Sværgods har således allerede indchartret en stribe tyske vognmænd, som nu trækker med firmaets blokvognsmateriel ved transportopgaver, der ellers sagtens kunne være løst med danske trækkere.

Som en kommentar til kritikken af DTL der kom frem på mødet i Give, siger vicedirektør Morten Lindbo til Trans Inform: Kran Blok Erfa er DTLs rådgivende organ på sværgodsom-rådet. Erfa gruppen har selv en løbende dialog med de kontrollerende myndigheder for specialtransporter og afholder seminarer, hvor forskellige problemer tages op sammen med politiet. DTL er altid villig til at tage ting op over for Rigspolitiets ledelse, der vedrører kontrollerne på landevejen. Men det er helt afgørende, at Kran Blok Erfa er omdrejnings-punktet for disse initiativer, siger Morten Lindbo.

-----