Lastvognsforhandler der også bygger special-trækkere op
Hos Dieselhuset på DTC i Vejle bygger man også nye trækkere op - forleden var det en T-version til vognmand Jørn Riis Hansen i Give, der rullede ud fra servicecentret
Stordriften har bl.a. også sat sit præg på lastvognsforhandlerne på den måde, at de fleste store lastvognsforhandlere, som regel har flere servicecentre og derfor koncentrerer op-bygningen på et eller måske ganske få steder.
Det betyder at mange værksteder aldrig nogen sinde arbejder på helt nye lastvogne.
Sådan er det faktisk også i lastvognkoncernen Dieselhuset A/S, hvor de fleste nye last-vogne bliver bygget op på hovedafdelingen i Silkeborg.
Alligevel bygges der dog ind i mellem også nye chassiser op på Dieselhusets afdeling i Vejle. Forleden rullede den sidste T-model, som bliver leveret i Dieselhusets regi ud fra opbyggerporten på det autoriserede Scaniaservicecenter i Vejle.
På samlebåndDet at bygge en ny trækker op er nærmest blevet til et samlebåndsarbejde, hvor man kun bruger ganske få dage. Som hovedregel skal der lige sættes en sættevognsskammel på, samt et par skærme og et skab.
De fleste lastvogne, der skal anvendes som trækkere kommer samtidig mere og mere færdigbyggede fra producenten.
Men der er dog stadig vognmænd, som får foretaget små ændringer på deres opbygnin-ger. Det er dog nok de færreste som vælger at få bygget en ny trækker op helt fra bunden som vognmand Jørn Riis Hansen fra Give netop har gjort.
Vognmandens nye Scania T580 er bygget op helt fra chassis hos Dieselhuset A/S i Vejle.
Værkstedschef Per Timmermand siger til Trans Inform, at der ca. er gået ca. snes ar-bejdsdage med at bygge vognen op.
Også hydraulikanlægDer er da heller ikke tale om en ganske simpel opbygning. Der er lavet en rigtig flot bagende med mange baglygter, lodretstående udstødningssystem placeret bag førerhu-set, en rigtig flot galge til lufthaner og elstik m.v. meget flotte skærme, værktøjsskab og tanke som går ud i et.
Dertil kommer aluafdækning som afslutter arbejdet. Vognen er også forsynet med et hy-draulikanlæg.
Alt opbygningsarbejdet er lavet af mekaniker Lars Nielsen, bistået af mekaniker Michael Hansen, der er søn af vognmand Jørn Riis Hansen.
-----