Den 1. januar 2006 træder de nye regler om virksomhedspant i kraft. Reglerne om virksomhedspant gør det muligt for virksomhederne på en samlet og enkel måde at pantsætte en række væsentlige aktiver, f.eks. det samlede varelager. Advokat Anders Hedetoft fortæller nærmere om reglerne - og faldgruberne

Virksomhederne vil med de nye regler kunne give pant i de til enhver tid værende aktiver indenfor bestemte pantsatte kategorier.

De pantsatte aktiver vil som udgangspunkt kunne sælges som led i den almindelige løbende drift, og samtidig vil nye aktiver, der erhverves af virksomheden, og som er omfattet af en af de pantsatte kategorier, automatisk blive grebet af pantsikkerheden.

Virksomhedspant kan navnlig stiftes i lager af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer og driftsinventar og driftsmateriel.

Retstilstanden i dag kan forenklet beskrives således:

Hvis en virksomhed før 1. januar 2006 ønsker at pantsætte sit varelager, skal det ske ved, at de enkelte pantsatte aktiver enten håndpantsættes, hvorved virksomheden effektivt forhindres i at få fysisk adgang til varelageret, hvilket unægtelig ikke er særlig praktisk. Pantsætning af et varelager kan også ske ved, at virksomheden meddeler såkaldt underpant svarende til almindelig pantsætning af en bil, dvs. at virksomheden i aftalen med panthaver beskriver det pantsatte aktiv nøje, således at det pantsatte aktiv er individualiseret.

Hvis et varelager pantsættes enten som håndpant eller som underpant, kan virksomheden heller ikke retligt råde over det enkelte pantsatte aktiv uden at indhente panthavers samtykke. Salg af det pantsatte aktiv kan derfor ikke ske.

Pantsætning af de enkelte aktiver, der indgår på et varelager, er derfor rimelig upraktisk.

Efter 1. januar 2006 får virksomhederne et nyt instrument, der gør det muligt for virksomhederne generelt at pantsætte det varelager, som virksomheden til enhver tid råder over, herunder at sælge varelageret som et led i virksomhedens almindelige drift. Virksomheden får på den måde mulighed for at finansiere sine driftskreditter mod at yde sikkerhed i de færdigvarer, såvel halvfabrikata som råvarer, der henligger på virksomhedens lager.

De nye regler er begrundet i et ønske om at forbedre virksomhedernes finansieringsmuligheder og konkurrencemuligheder. I forbindelse hermed har det spillet ind, at der allerede findes lignende regler for virksomhedspant i f.eks. Norge, Sverige og Storbritannien.

Der har ikke været meget fokus på, at de nye regler indebærer yderligere et hul i den "ost" eller panteret, som speditørerne har efter NSAB 2000 § 14.

NSAB 2000 § 14 har følgende ordlyd:

"Speditøren har panteret i gods, som er under speditørens kontrol, dels for alle på godset hvilende omkostninger - vederlag og lagerleje iberegnet - dels for samtlige speditørens øvrige fordringer på ordregiver hidrørende fra de i § 2 nævnte opgaver.

Betales speditørens forfaldne fordringer ikke, er speditøren berettiget til på betryggende måde at lade sælge så meget af godset, at speditørens samlede fordringer inklusive omkostninger dækkes. Speditøren skal så vidt muligt i god tid underrette ordregiveren om de skridt, speditøren agter at foretage med henblik på salg af godset."

Forudsætningen for at speditøren kan udøve panteretten er, at speditørens debitor/kunde også er ejer af godset. Hvis denne forudsætning er opfyldt, giver NSAB 2000 § 14 speditøren mulighed for, hvis kunden ikke betaler speditørens vederlag, at "træde til pantet", dvs. at sælge godset på auktion eller anden betryggende måde og at modregne sit vederlag i det pengeprovenu, som salget af godset indebærer.

NSAB 2000 § 14 er i mange tilfælde et udmærket pressionsmiddel for den speditør, der konstaterer, at kunden/ordregiveren ikke betaler sine regninger efterhånden som de forfalder. Speditøren kan på den måde ved en nøje kontrol af sine kredittider og værdien af det gods, der henstår på speditørens lager, kontrollere mulighederne for at undgå (alt for) store tab på en kunde.

NSAB 2000 § 14 har størst betydning ved importgods, hvor en dansk køber beder en modtagerspeditør om at hjemtage godset. Hvis aftalen mellem den danske køber og modtagerspeditørerne er indgået på grundlag af reglerne i NSAB 2000, indebærer reglen i § 14, at godset gribes af speditørens panteret straks på det tidspunkt, hvor godset kommer under speditørens kontrol. I den situation er forudsætningen om, at speditørens kunde også skal være godsets ejer, netop opfyldt, medmindre naturligvis at den danske køber har erhvervet godset med et ejendomsforbehold fra sin sælger.

Ved eksportgods, hvor formålet med forsendelsen netop er, at godset skal skifte ejer, vil en dansk sælger, der kontakter en speditør (og aftaler NSAB 2000 § 14), typisk have overdraget ejendomsretten til den udenlandske køber inden godset kommer under speditørens kontrol. Godsets ejer vil i den situation ikke være speditørens ordregiver, og speditøren kan derfor ikke gøre en panteret gældende i godset.

Hvis speditøren på grundlag af NSAB 2000 udfører lagerhotelvirksomhed for sine ordregivere, og ordregiverne producerer til speditørens lager, vil ejer af godset fortsat være den respektive ordregiver, indtil lagerhotelspeditøren bliver bedt om at tage godset ud af lageret og transportere den videre til køber af godset. Indtil denne udskillelse sker, vil lagerhotelspeditøren også have panteret i godset.

Så vidt så godt - efter 1. januar 2006 ser speditørens verden anderledes ud.

De nye regler om virksomhedspant indebærer, at speditørens kunder kan have pantsat godset inden det kommer under speditørens kontrol. Modtagerspeditøren i ovennævnte eksempel må således fremover acceptere risikoen for, at hans ordregiver (den danske køber) allerede har pantsat godset inden det kommer under speditørens kontrol og dermed inden det tidspunkt, hvor speditøren stifter sin panteret. Speditørens panteret efter NSAB 2000 § 14 vil i den situation være stillet efter virksomhedspant. Speditøren vil derfor ikke på samme måde kunne "træde til pantet", men skal acceptere, at virksomhedspanthaveren har en panteret, der står foran speditøren.

Tilsvarende må lagerhotelspeditøren fremover acceptere, at det gods han modtager til opbevaring allerede kan være pantsat på det tidspunkt, hvor det kommer ind på speditørens lager. Lagerhotelspeditørens panteret skal derfor tilsvarende respektere virksomhedspanthaverens panteret.

Speditøren bør altså ikke efter 1. januar 2006 have samme tillid til sin panteret som hidtil. Speditøren bør undersøge, om ordregiver har meddelt virksomhedspant til skade for speditørens retsstilling. Denne undersøgelse er forholdsvis simpel at udføre, idet virksomhedspant skal tinglyses. Speditøren kan ved telefonisk henvendelse til tinglysningsmyndighederne få oplyst, om en konkret virksomhed har givet virksomhedspant eller ej.

-----