23948sdkhjf

Sommers Hjørne

Advarsel - vi bringer hermed en advarsel - med denne udgave af Trans Inform præsenterer vi en aktivitet, som ikke har noget med transport at gøre, men en aktivitet, som kan være svært vanedannende. Så hvis du vil undgå at blive indfanget må du springe side 53 over. Det drejer sig om den store dille, SuDoku som har grebet folk i alle lande. SuDoku stammer i sin nuværende form fra Japan og går i al sin enkelthed ud på at udfylde nogle tomme felter fra et til ni i en lille kasse (læs mere side 53, hvis du tør). Det lyder sådan set meget enkelt - men

Advarsel - vi bringer hermed en advarsel - med denne udgave af Trans Inform præsenterer vi en aktivitet, som ikke har noget med transport at gøre, men en aktivitet, som kan være svært vanedannende. Så hvis du vil undgå at blive indfanget må du springe side 53 over. Det drejer sig om den store dille, SuDoku som har grebet folk i alle lande. SuDoku stammer i sin nuværende form fra Japan og går i al sin enkelthed ud på at udfylde nogle tomme felter fra et til ni i en lille kasse (læs mere side 53, hvis du tør). Det lyder sådan set meget enkelt - men



jeg kan anbefale at skrive med blyant og have et viskelæder ved hånden - for tro mig, du kan meget vel få brug for det. Vi har som introduktion valgt at starte med nogle lettere udgaver, så det skulle være muligt for alle at deltage. Samtidig har du mulighed for, hvis du indsender løsningerne til os, at blive belønnet for dine anstrengelser. Du behøver ikke at løse begge opgaver, men må gerne, der er vel en gambler i de fleste af os.

SuDoku har - i lighed med ex. krydsord og bridge den fordel, at det er rigtig god hjernegymnastik. Og jf. nedenstående er det jo klogt at udfordre hjernen - i lighed med kroppen, der også kræver udfordringer i form af motion for holde sig smidig.

Vi mærker en stor interesse fra vore læserne for at deltage i konkurrencer. Vi har igennem nogle år kørt konkurrencen "Kender du dit blad" her i Trans Inform, og det er fantastisk at se, hvor mange, der enten indsender kuponer pr. fax eller brev hver eneste måned.

Tilbage til hjernen:

Den internationalt anerkendte forsker, Elkhonon Goldberg konkluderer i en ny bog, at selvom hjernen krymper med to pct. for hvert årti, man passerer, så har de gamle hjerner noget at lære de unge, til trods for at både hukommelse og indlæringsevne bliver svækket med alderen. Kodeordet er visdom. Ved at holde hjernen i god form og konstant søge nye udfordringer, kan ældre mennesker lære at gennemskue komplicerede problemstillinger langt hurtigere end unge, skriver JP.

Hr. Goldberg opfordrer os i bogen Visdommens Paradoks til

-

at byde mentale udfordringer velkommen
- at slå den mentale automatpilot fra
- at sørge for at de mentale aktiviteter, vi udfører er forskellige
- at se mentale udfordringer som noget sjovt og ikke som hårdt arbejde
-
Så fat mod - alle modne - og kommende modne - mennesker, vi ender måske op med alligevel ikke at blive betragtet som nogle gamle fjolser, medmindre vi lever et mentalt dovent liv, der er banalt og uden udfordringer.
Og apropos paradokser:
Hvorfor er der kun ét monopoltilsyn ?
Et aktuelt udsagn i den verserende debat om Post Danmarks monopol.
Nye muligheder for at få posten tidligt. Det var det, der stod i et brev direkte stilet til mig - og alle andre postmodtagere i Danmark. Det lyder da rigtig godt, tænkte jeg, da jeg læste indledningen i brevet fra Post Danmark og tænkte, at nu har de sandelig oppet sig. Men, nej, nej det var selvfølgelig ikke det, der var budskabet. Nej, nu kunne vi - mod betaling - få posten tidligere leveret!!! Desuden får vi, der har postboks det favorable tilbud, at vi for den beskedne sum af 1750 kr.(!) om året kan spare den stakkels postmedarbejder i at løbe op på første sal med et anbefalet brev til os! Nu skal vi bare betale mere for en service, som vi forvejen betaler en meget høj pris for, endnu et eksempel på, hvordan monopolet fungerer. De kunne måske benytte de postmedarbejdere, der måtte få tid i overskud til at kontrollere, hvem der snupper de 70.000 pakker, der årligt forsvinder indenfor systemet, det er dine og mine pakker, der forsvinder, vel at mærke. Må vi så få konkurrence på markedet, så Post Danmark i lighed med vi andre, kan indrette sig med markedspriser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063