Udvider i Århus
DHLs terminal på Niels Bohrs Vej i Stilling ved Århus bliver nu udbygget med 2.000 kvadratmeter, så den samlede terminalplads bliver 8.000 m2.
- Vi har brug for mere plads, fortæller DHL’s Ole Munkøe, som er projektleder på byggeriet. – Alle formaliteter er i orden, så nu starter vi op. Byggeriet forventes afsluttet i maj 2006, og der er brug for de yderligere 2.000 mr. Stilling-terminalen er blevet DHL’s knudepunkt både for transporter til Norden og til det kontinentale Europa. I alt afgår og ankommer ca. 165 last- og kurérbiler dagligt til Stilling-terminalen, og Ole Munkøe forventer at der i løbet af de næste år vil komme en stigning i antallet af forsendelser via terminalen. Der er i alt 220 medarbejdere og fast tilknyttede vognmænd hos DHL i Stilling. Virksomheden forventer ikke flere job som følge af udbygningen, men den øgede plads kan give mere effektive arbejdsgange, så det nuværende personale bliver i stand til at håndtere mere gods.
-----