Danmarks Miljøundersøgelse har to forskellige miljøzone-forslag – DTL-beregning viser at Aalborg-modellen giver den største samfundsmæssige miljøgevinst.

Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) har samlet stumperne op fra Københavns Kommunes urealistiske forslag til en miljøzone i hovedstaden. Resultatet, der fremgår af en foreløbig rapport, er to alternative modeller. Dels en der er baseret på den såkaldte Aalborg-model, der kun kræver partikelfiltre på forholdsvis gamle køretøjer, og dels en model, der ligger midt imellem Aalborg-modellen og København-modellen.

I DTL anbefaler man – som tidligere – Aalborg-modellen, hvor køretøjer over 3500 kilo højst må være ni år gamle, hvis de skal køre i bykernen. Ældre køretøjer (med Euro1 eller ældre motortyper) kan dog få dispensation, hvis de får eftermonteret et partikelfilter.

Denne ordning tager i udstrakt grad hensyn til transporterhvervets ønsker, da de krævede investeringer ligger på et overkommeligt niveau.

DTL har dog fundet yderligere argumenter for Aalborg-modellen, ved at fratrække de samlede forsøgsomkostninger ved et miljøzoneforsøg fra den beregnede miljøgevinst. Resultatet er at Aalborg-modellen giver en samfundsmæssig nettogevinst på 17 mio. kroner, mens den anden DMU-model kun giver en nettogevinst på 13 mio. kroner.

- Danske vognmænd bidrager allerede meget til renere luft i byerne. Det gør de hver gang, de udskifter en gammel lastbil med en ny. DTL ser miljøzoner som en mulighed for at fremme anvendelsen af de nyeste og mest miljøvenlige biler. Det er kernen i Aalborg-modellen. Aalborg er meget langt fremme med planerne om et miljøzone-forsøg, og den model ser vi gerne anvendt i København. Da der ikke er fundet en fælles løsning om miljøzoner på europæisk plan, må der som minimum være fælles standarder inden for landets grænser, udtaler adm. direktør Erik Østergaard, DTL.

-----