HTS kritiserer baneudspil
Socialdemokraterne er inkonsekvente og vil både give Banedanmark øget selvstændighed og omdanne det til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV), siger HTS
- Det er ikke konsekvent, siger sekretariatschef Per Henriksen, HTS, i en kommentar til det nye baneudspil fra Socialdemokraterne .- HTS er enig i den overordnede målsætning om at fastlægge en national handlingsplan, der kan bringe kvaliteten af skinnenettet op på et højere niveau. Det er der brug for. Men den socialdemokratiske plan vil blot føre til endnu et organisatorisk misfoster i skikkelse af en SOV, der ikke vil sikre øget effektivitet. Staten bevarer jo alligevel den bestemmende rolle, siger han.
HTS ønsker fortsat offentligt ejerskab med og kontrol af skinnenettet. Men det vil være bedst, hvis staten begrænser sin rolle omkring Banedanmark til at være infrastrukturstrateg og projektmyndighed.
-----