Navigationsforholdene i danske farvande er yderst vanskelige, og der har side 1997 alene i Storebælt været 46 grundstødninger – ingen af skibene brugte lods.

Ud over grundstødningerne har der i perioden i Storebælt været 13 kollisioner mellem skibe og to påsejlinger af Storebæltsbroen. Det er et faktum, at grundstødninger i Storebælt primært skyldes navigationsfejl, oplyser Søfartsstyrelsen.

Blandt andet af denne grund har FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) givet anbefalinger om, hvordan man skal navigere ved indsejlingen til Østersøen. Anbefalingerne tilskynder til at bruge lods. Søfartsstyrelsen anbefaler derfor alle større skibe at tage lods på vej ind eller ud af Østersøen og som et minimum at følge IMO’s anbefalinger. De fleste skibe følger IMOs anbefalinger, men der er stadig enkelte, der vælger at spare og undlader at tage lods.

En grundstødning kan både have store miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Ved en konkret ulykke, hvor Søfartsstyrelsen har opgjort omkostningerne, udgjorde de samlede tab og omkostninger ca. 2.8 mio. USD. Det endda uden, at der i den konkrete ulykke blev brugt penge på bekæmpelse af olieforurening. Til sammenligning ville det have kostet skibet 7.500 USD at tage lods. Hvis der havde været tale om olieforurening, ville ejeren af skibet kunne påføres yderligere et tab, der er mange gange større end alle andre omkostninger tilsammen. Desuden kan en grundstødning, der resulterer i olieforurening, medføre en strafferetlig forfølgning for ejeren af skibet, fremhæver Søfartsstyrelsen.

-----