Trafikministeren blev præsenteret for en stribe af sværgodstransportørernes myndighedsskabte problemer, da han besøgte Give Sværgods mandag.

Den konservative vælgerforening i Give havde i går hentet forstærkning til den kommunale valgkamp, hos energi- og transportminister Flemming Hansen, der blandt andet besøgte Give Sværgods, der til gengæld havde inviteret en håndfuld kolleger. Sammen præsenterede de ministeren for de mange specielle administrative byrder, som branchen kæmper med i forbindelse med afvikling af sværgodstransporter.

Et af problemerne er at politiets tungvognskontrol ikke vil anerkende vogndokumenterne, og derfor kræver at blokvognstrækkerne kommer til syn igen og får sat et kryds for synsfrisammenkobling.

Problemet har ikke noget med trafiksikkerhed at gøre og man mener ikke, det er rimeligt at blokvognstogene kan holdes tilbage i det uendelige. Man vil gerne have fastlagt hvor lang tid man kan lægge køretøjerne død, når der blot er tale om en simpel dokumentfejl, som vognmandsvirksomheden ikke en gang har haft indflydelse på, eftersom det er et synsproblem.

Problemet er opstået med køretøjer, der er registreret og synet i første kvartal i år.

Et andet problem er manglende fleksibilitet, når det gælder udstedelse af tilladelser og den tilhørende klassificeringsattest.

Alene hos Give Sværgods vil man skulle bruge 17.500 strækningstilladelser samt enkelttilladelser i en størrelsesorden på mellem 4000 og 6000.

Regnestykket fremkommer ved at 50 blokvognstrækkere med forskellige akselkonfigurationer skal kunne køre med blokvognskombinationer med 70 forskellige akselkonfigurationer på fem forskellige sammenskrevne strækninger. Dertil kommer forhold som f.eks. at det har taget to måneder at få udstedt fem sammenskrevne strækningstilladelser. Det bør kunne ske hurtigere.

Udstedelsen af tilladelser skal kunne ske døgnet rundt, der må oprettes en vagtordning, så det er muligt at få en tilladelse, når kunden skal have kørt sit gods. Endelig bør kravet til sprogkundskaber til førere af følgebiler fjernes.

Som det er nu kan en engelsktalende følgebilsfører følge en engelsk chauffør i Danmark. Men en tysktalende følgebilsfører må f.eks. ikke følge en tysk chauffør i Danmark.

På følgebilssiden ønsker man også at få fjernet registreringsafgiften på følgebiler, der er indrettet med soveplads. Såfremt der er betalt registreringsafgift af en følgebil, kan udgifterne ikke fradrages i regnskabet. Det er helt skævt og bør rettes.

Hvis dette punkt ikke bliver lavet om vil man inden længe stort set kun se tysk registrerede følgebiler i Danmark.

En tilsvarende udvikling truer blokvognstrækkerne.

Hvis ikke forholdene for de danske sværgodstransportører bliver bedre, tvinges transporterne over på udenlandske lastvogne med udenlandske chauffører.

Give Sværgods har allerede begyndt at indchartre tyske vognmænd, som nu trækker med firmaets blokvognsmateriel ved transportopgaver, der ellers sagtens kunne være løst med danske trækkere.

Som det fremgik af den korte omtale af trafikminister Flemming Hansens besøg hos Give Sværgods i Enyt i går, så betegnede sværgodstransportørerne DTL’s interesse for problemerne som mangelfuld.

I en kommentar udtaler vicedirektør Morten Lindbo, DTL, til e-nyt:

- Kran Blok Erfa er DTLs rådgivende organ på sværgodsområdet. Erfa gruppen har selv en løbende dialog med de kontrollerende myndigheder for specialtransporter og afholder seminarer, hvor forskellige problemer tages op sammen med politiet. DTL er altid villig til at tage ting op over for Rigspolitiets ledelse, der vedrører kontrollerne på landevejen. Men det er helt afgørende, at Kran Blok Erfa er omdrejningspunktet for disse initiativer, fastslår Morten Lindbo.

-----