23948sdkhjf

Tabte ballastklods på 13 ton i lysregulering

Kørte rundt med to ballastklodser på hver 13 ton helt uden surring

Kørte rundt med to ballastklodser på hver 13 ton helt uden surring



Det var kun et held, der var i skyld i at der ikke var nogen personer blev ramt, da den ene af to 13 ton tunge ballastklodser fredag aften suste af en maskintrailer ved en opbremsning

Lastvognen, der tilhører E. Søgaard Transport ApS i Taulov, kørte med to ballastklodser, der hver havde en vægt på 13 ton uden der var nogen som helst form for surring til at holde de tunge klodser fast på ladet. Desuden lå de to ballastklodser også direkte på maskintrailerens vognbund. De fleste ved godt hvad der sker, når man har jern mod jern – det er i hvert fald ikke med til at fastholde god-set.

I en lysreguleringen ved den ene indkørsel til Fredericia Havn, trådte chaufføren på bremsen, da lyset skiftede. Det forårsagede at den ene klods suste ud over siden og rutsjede hen over kørebanen lige der hvor cyklisterne normalt kører. Heldigvis var det på et trafiksvagt tidspunkt, så der ikke var andre involverede.

Chaufføren siger til e-nyt, at han kun skulle køre en kort strækning med de to ballastklodser og at det ikke var muligt at surre godset. Vognmand Jimmi Bjerregaard Rasmussen, der er ansvarlig leder i E. Søgaard Transport ApS, siger det er ikke ret godt, men at det i øvrigt er Elert Søgaard Nielsen, som står for den slags i virksomheden.

Elert Søgaard Nielsen siger direkte til e-nyt at chaufføren bare er et fjols – og at der endog var kæ-der på vognen, så godset kunne have været surret fast.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062