Selskabsændring
Nye bestyrelsesmedlemmer i A TRANSPORT AF 1988 A/S
Arling Transport af 1988 A/S der for kort tid siden skiftede navn til A TRANSPORT af 1988 A/S har netop fået to nye bestyrelsesmedlemmer. Det er disponent Morten Raaby Arling, Haderslev og kontorassistent Jytte Arling, Aarøsund ved Haderslev, som begge er indtrådt i bestyrelsen den 25. oktober. A Transport af 1988 A/S, som råder over 82 tilladelser til godstransport mod betaling og har 78 EU-licenser, bor på adressen Norgesvej 33 – 37 i Haderslev hvor også Arling International Møbeltransport A/S har til huse. Sidstnævnte transportfirma råder over 20 tilladelser til godstransport mod betaling samt 19 fællesskabstilladelser. Begge vognmandsvirksomheder har direktør Sven Raaby Arling som ansvarlig leder.
-----