Det svære er ikke at sidde i regeringskontorer eller på EU-møder og blive enige om, at nu skal der strammes op på dette og hint. Det kan være krævende at nå de nødvendige kompromisser og få skabt noget god jura, men det er, når reglerne skal udmøntes i praksis, at ændringerne skal stå deres prøve. Forudsætninger, der ser klare ud på papiret, kan vise sig overraskende anderledes i virkelighedens verden.

Derfor er det vigtigt, at også brugerne er med i processen og kan komme med indsigelser undervejs.

Men naturligvis er det til syvende og sidst politikerne, der er valgt til at træffe afgørelsen og få flertallets ønsker gjort til virkelighed. Selv om den danske vognmandsbranche langt hen ad vejen er rystet over, hvor skrappe sanktionerne omkring køre/hviletid er blevet samtidig med, at arbejdsdirektivet stiller enorme krav til håndteringen af selv detaljer i måden at arbejde på, så kan man ikke sætte en finger på selve formålet om at højne færdselssikkerheden i hverdagen ? både for branchen og for samfundet. Men man kan i høj grad være bekymret for, om den praktiske brug af reglerne nu også håndteres fornuftigt. Der er eksempler nok på, at den der overholder reglerne til punkt og prikke med deraf følgende omkostninger bliver til grin, hvis andre slipper af sted med at se stort på paragrafferne.

Og der er masser af tilfælde, hvor unødvendigt stive regler og fortolkninger gør livet surt for brugerne og får en ellers velbegrundet lovgivning til at virke helt tåbelig i hverdagen.

Derfor er det vigtigt at de nye regler håndhæves på en fornuftig måde, og at branchen holder politikere og administratorer fast på, at der skal være fornuft i tingene. De fejlskud i love, bestemmelser og fortolkninger, der uundgåeligt dukker op, må rettes, hvis der på lang sigt skal være opbakning til en skrap lovgivning.

-----