23948sdkhjf

Transport-fokus på Østersø-området

Formanden for Baltic Development Forum, BDF, er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen som blandt andet mødtes med EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso og flere statsministre fra de baltiske og skandinaviske lande. Desuden deltog højtstående embedsmænd og erhvervsfolk fra hele Østersøregionen.

- Et af fokusområderne, som BDF har arbejdet med i flere år, er transportområdet, hvor der kom mange interessante konklusioner, der er sammenfaldende med DTLs interesser,

siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard, der også deltog i topmødet i Stockholm.

Vejtransport er fundamentet

- Blandt andet konkluderede deltagerne, at der selvfølgelig er behov for at kigge på alternativer til vejtransporten, men at det kan slås fast, at vejtransport er fundamentet for den økonomiske udvikling i Østersøregionen, siger Erik Østergaard.

Samtidig efterlystes et større samspil mellem de forskellige transportformer, yderligere udbygning af infrastrukturen i Østersøregionen samt harmonisering af lovgivning og regler på transportområdet.

Erik Østergaard er overbevist om, at et toptrimmet dansk transporterhverv vil komme til at spille en meget afgørende rolle i forsøget på at bringe Østersø-landenes virksomheder op i den globale superliga, som er under udvikling i disse år.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063