Mere efterspurgt end nogensinde
De skærpede sanktioner for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne har for nogle transportfirmaer været den sidste, udløsende faktor, som for alvor har fået sat gang i beslutningen om systemer, der konstant giver en viden om hvor produktionsapparatet, læs lastvognen med tilhørende trailer befinder sig.
Og det er ikke nok, man vil også vide, hvor lang køretid har chaufføren tilbage? Hvornår vil vognen være fremme ved bestemmelsesstedet eller på det sted, hvor der skal byttes chauffører etc.?
Det er umuligt konstant at være opdateret, hvis man blot nøjes med at have en GSM-telefon. Ringer man til vognen, kan det være at chaufføren holder hvil - eller måske læsser han, så opkaldet ikke kan besvares. Og det koster rigtig mange penge at benytte telefo-nerne hele tiden, især hvis vognene befinder sig i udlandet.
Lettere at holde lovenLøsningen er et flådestyringssystem, som betyder, at man som vognmand kan se, hvor hvert enkelt køretøj hele tiden befinder sig. Samtidig kan f.eks. eksterne brugere som di-rekte kunder, fragtformidlingsfirmaer m.v. kobles op, så de kan se på deres egen skærm, hvor lastvognen befinder sig. Ligeledes kan der være mulighed for ekstern at se, hvor me-gen køretid og arbejdstid, der er til rådighed, så der altid kan planlægges ud fra facts.
I dag er der stadig mange speditionsvirksomheder, hvor disponenten på chaufførens veg-ne tager beslutning om, hvornår lastvognen skal være fremme på et bestemmelsessted. Nogle gange er det ikke muligt at nå det inden for lovens rammer, og så er problemet der. Disponenten vil måske ikke tabe ansigt og ringe til godsmodtagere og anmode om et an-det tidspunkt, så problemet lægges i stedet over på chaufføren. Går det rigtig skævt ringer disponenten blot til vognmanden og meddeler, at man ikke kan bruge denne chauffør me-re.
Men med de sidste nye stramninger og høje bødetakster er den slags løsninger nok på vej til at blive faset ud. Løsningen er derfor et godt flådestyringssystem, som i bedste fald gør det muligt, at vognmanden kan sidde hjemme i administrationen og samtidig bl.a. se brændstofforbrug, modtage informationer om arbejdet, så man kan afregne løn og udskri-ve fakturaer efter informationerne.
HourTRACSHos Knud Hansen er man i øjeblikket ved at lancere et nyt modul fra EutelTRACS ved navn HourTRACS, der netop kan matche alle disse krav. Knud Hansen har i forvejen stor kompetence på området. Det skyldes ikke mindst den mangeårige erfaring med satellitsy-stemet EutelTRACS, som virksomheden har markedsført siden begyndelsen af 1991 og hvoraf der er solgt mere end 30.000 anlæg til brugere i Europa.
På trods af en rivende udvikling indenfor GSM-telefoni, fortsætter det satellitbaserede flå-destyringssystem EutelTRACS sin fremmarch i Europa. Med over 500.000 aktive anlæg i verden, er EutelTRACS så absolut det mest udbredte system til flådestyring.
Systemet, der oprindeligt kommer fra San Diego, har en del år på bagen. Helt tilbage i 1988 blev de første EutelTRACS anlæg produceret hos QUALCOMM i San Diego, og i 1991 blev systemet introduceret i Europa.
På det tidspunkt fandtes der hverken mobilnet eller mobilfax, så det var en revolution in-denfor mobilkommunikation og positionering. Prisen på hardware til bilerne var i de første år høj, men for et par år siden blev der udviklet en ny type hardware (IMCT) til bilerne.
Og et salgstal på næsten 2.000 anlæg i Europa i sidste kvartal af 2004 viser, at der
også er sket en udvikling på prissiden. Prisen på udstyret og forbrugspriserne i daglig drift er selvfølgelig vigtige parametre, der skal overvejes ved køb.
En anden ting, der er mindst lige så vigtig, er udvikling, funktionalitet og service på produk-tet. Det er altafgørende, at produktet udvikler sig i takt med ønskerne fra brugerne, og at det er lavet på en måde, der gør det forståeligt for alle.
Udviklingen er de seneste par år gået stærkt indenfor mobilkommunikation, EutelTRACS er stadig i front. Blot for at nævne et par eksempler er SensorTRACS, Pre-filled Macro blevet standard i de nye anlæg, og WEB løsning til Track and Trace er også muligt.
SensorTRACS er en lille chip, som løbende aflæser omdrejninger og hastighed.
Efterfølgende får man et godt billede af chaufførens kørselsmønster, køretid og ikke mindst tomgangstiden. Med nutidens brændstofpriser, og et timeforbrug på 3 ? 4 liter brændstof, på de fleste større lastbiler ved tomgang, er det ikke en uvæsentlig sidegevinst ved EutelTRACS.
Sladrer om tankenSom en anden sidegevinst skal nævnes, at systemet også omfatter en ekstra tankmå-ler, som omgående sladrer med tidspunkt og position, hvis der pludselig sker et uhen-sigtsmæssigt forbrug af dieselolie.
Denne tankmåler er så god, så den i Polen er blevet godkendt som værende retsgyldig. Pre-filled Macro er genbrug af data fra kontoret, når chaufføren modtager sine kørselsin-struktioner på displayet, overføres de relevante data som kundenavn, kunde nr. tur nr. etc. direkte fra den modtagne meddelelse. Derved spares chaufføren for megen indtastning, og risikoen for fejlindtastning minimeres, når dataene igen skal bruges i det administrative system.
Pre-wiring for EutelTRACS, er på trods af en del bilfabrikanters egen udvikling af flådesty-ringssystemer nu også muligt. Det betyder, at man fra starten bestiller sin nye lastbil med ledningsnet til EutelTRACS, og dermed er monteringen begrænset til fastgørelse af enhe-den og tilslutning af et stik.
Web-løsninger både med kommunikation og positioner, er også blevet hverdag for Eu-telTRACS? kunder. Her kan man selv oprette login for øvrige bruger herunder kunder og samarbejdspartnere, og tilføje de relevante biler til Track and Trace.
I grundpakken for EutelTRACS sendes der timepositioner til fast pris i hele dækningsom-rådet, så der kommer ikke nogen ubehagelige overraskelser fra teleudbyderen. Vognman-den kender med EutelTRACS sine kommunikationsomkostninger uanset om vognen kører i Hvide Rusland, Marokko eller måske i Thyborøn.
Køre- og hviletidsmodulEutelTRACS har igennem en årrække kunnet leveres med køre- og hviletidsmodul, men kan nu som noget nyt leveres med et modul, der direkte kommunikerer med den nye Takograf.
Den kraftige stramning af sanktionerne ved overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmel-serne samt forespørgsel fra kunder har medført, at Knud Hansen Kommunikation A/S har valgt også at importere og lagerføre HourTRACS modulet.
HourTRACS modulet udmærker sig ved at kommunikere direkte med den nye Takograf. Chaufførens digitale kort til Takografen registreres, så når chaufføren sætter kortet i den digitale fartskriver, kan brugeren via det Web-baserede software se alle relevante oplys-ninger om køre- og hviletid. Dataene registreres direkte fra Takografen.
I softwaren kan der opsættes advarsler, der advarer kontorpersonalet før en evt. overskri-delse af reglerne.
Når systemet er så avanceret som det er, skyldes det ikke mindst, at det er udviklet til brug for franske vognmænd, der allerede for et par år siden oplevere skærpelser omkring køre- og hviletidsbestemmelserne og arbejdstidsreglerne.
Franskmændene indførte et objektivt ansvar for vognmændene, som betød, at der var be-hov for et funktionsdygtigt system.
Senere har Holland også implementeret systemet.
-----