23948sdkhjf

Luksus-SUV på Nissan?sk

Nissan kalder selv Murano for en luksus crossover. En markedsføringsbetegnelse, der rammer sjældent plet.

For den store SUV har luksusfornemmelse nok til at give konkurrenter fra Mercedes, BMW, VW og Volvo lidt at tænke over. Og Murano er et sjældent vellykket bud på en asfaltjeep, der tager en stump mudret hulvej eller løst strandsand uden at pibe.

Men Nissan Murano er først og fremmest designet til fast underlag. Her gør Murano et charmerende og kompetent indtryk.

Nissan har hentet hestekræfter fra fabrikkens sportsvogn 350Z. Murano er tungere og derfor rækker den 3.5 liters V6?er heller ikke til sportsvognspræstationer. Men det er tæt nok til en frisk køreoplevelse.

Motoren trækker via en 6-trins automatgearkasse, der fungerer velafstemt med V6?eren. Rækker ens tålmodighed ikke til automatikken, så kan gearene skiftes manuelt.

Asfaltappetit

Murano tygger asfalt med skråsikker elegance, uanset om det foregår i by, på motorvej eller krogede, kuperede småveje. Især i sidstnævnte miljø giver den uafhængige affjedring på alle hjul køreegenskaber, der normalt kun findes på velkørende personbiler og ikke på høje tunge SUV?ere.

Muranos frække design og rå front, repræsenterer et stilbrud, sammenlignet med andre SUV?ere fra Japan. Det markante forkromede kølergitter kombineret med flot svungne linier gør at Murano er en bil, der bliver lagt mærke til.

Designet er generelt mere afdæmpet inden døre. Indtrykket er helstøbt luksus med prisværdig enkelhed i betjening. Her er ikke gået Hong-Kong Ghettoblaster årgang 1988 i den, som det ofte ses på japansk biler. Der er enkelte bevidste stilbrud, som instrumentbordet, der signalerer racerbil.

Det komfortable sæder i sort læder indstilles elektrisk og kan formentlig tilpasses de flestes ergonomi.

En version

Nissan markedsfører groft sagt kun Murano i en version (plus naturligvis en dansk van-udgave). Udstyrslisten passer naturligvis til, hvad man må forvente af en luksusbil:

Herunder DVD navigations/entertainment-system med birdview-funktion, der gør det meget lettere og især hurtigere at læse kortet, fordi den digitale verden ligner virkeligheden uden for forruden mere, end ved klassisk to-dimentionel kortvisning. DVD-skærmen er også kombineret med et bak-kamera med afstandslinier.

Stereoanlægget er leveret af den amerikanske HI-FI specialist BOSE.

Der er også automatisk klimaanlæg og cruisecontrol på listen over standardudstyr.

På sikkerhedssiden har Murano ABS med EBD og ESP. Der er airbag i fører- og passagersiden, samt sideairbags og airbaggardiner. De multijusterbare nakkestøtter, har indbygget anti-piskesmældsfunktion.

De mange bekvemmeligheder og den fornøjelige chaufføroplevelse koster knap 440.000 kroner på gule plader.

Ønsker man Murano som personvogn er prisen godt og vel det dobbelte.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063