23948sdkhjf

Smartere Grand Vitara

Suzuki Grand Vitara har i årevis været den mest populære firehjulstrækker, når familien Danmark skulle vælge SUV. En attraktiv pris og et ganske pænt niveau på teknik, komfort og køreegenskaber gjorde Vitara til en succes.

Nu er der kommet en helt ny Grand Vitara, der byder på en række fremskridt af både kosmetisk og teknisk art.

Når det gælder looket, så er den nye Grand Vitara langt kønnere end sin forgænger. Den velkendte konservative karrosseriform, der gjorde Vitara til en lidt anonym bil i gadebilledet, er erstattet med moderne rappe linier fra front til trækkrog.

Kvalitetsindtrykket er også hævet en anelse og med et redesignet smartere interiør i sort og gråt, fremstår den nye Grand Vitara som en særdeles værdig afløser for den gamle vindermodel.

Benzin eller diesel

Den 2-liters benzinmotor i testbilen leverer en rimelig præstation, både i by og på motorvej. Men skal der trækkrog på Grand Vitara, så kan det anbefales at overveje versionen med dieselmotor, der ganske vist har en anelse lavere topfart og acceleration, men til gengæld et langt større drejningsmoment.

Den nye Grand Vitara har ? i modsætning til forgængeren ? permanent firehjulstræk. Under normal kørsel på vej køres med ?åbent? centerdifferentiale, der fordeler motorkræfterne med en lille overvægt til baghjulene.

Centerdifferentialet låses ved en simpel drejeknap, når man går ?off-road?. Til mere krævende terræn tilsluttes reduktionsgearet på samme vis samtidig med, at centerdifferentialet naturligvis fortsat er låst.

Grand Vitara har altid været et glimrende bud på en terrænbil ? sammenlignet med almindelige personvogne. Men især den forholdsvis ringe frihøjde på den gamle model, gjorde, at Vitara stod forholdsvis svagt i SUV-feltet når det gælder mere end ankeldybt mudder og meget knoldet terræn.

Frihøjden er fortsat ikke Vitaras stærke side, men den nye model virker lidt mere adræt off-road end forgængeren. Men kender man sin bils begrænsninger, og køres Grand Vitara med omtanke, så klarer den sig faktisk forbløffende fint i terræn.

Bedst på asfalt

Men de fleste Grand Vitara-kilometer bliver kørt på asfalt. Og her glimrer den nye model med fine køreegenskaber og præcis styring til det hurtige vognbaneskift eller i kringlede kurver.?

Chaufførkontoret er velindrettet og listen over standardudstyr indeholder de ting, man forventer af en moderne personbil. Designet i kabinen signalerer mere luksusbil end billig familiebil.

På sikkerhedssiden er der ud over frontairbags, side og gardin-airbags som standard. Vitara har skivebremser på forhjulene, mens baghjulene har konventionelle tromlebremser. Naturligvis med ABS med elektronisk styret bremsekraftfordeling med bremseassistent.

Suzuki begyndte at levere Grand Vitara med ESP i foråret. Men besynderligt nok kun som standard på dieselversionerne.

En pudsighed, der gør det endnu mere oplagt at vælge en Grand Vitara med dieselmotor.

Prismæssigt ligger den nye Grand Vitara kun en anelse højere end forgængeren, og dermed har familien Danmark forsat adgang til en fiks lille SUV til rimelige penge ? Uanset om man køber en på hvide eller gule nummerplader.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078