Behovet for transport mellem kontinenterne og regioner øges med globaliseringen, men ikke nødvendigvis transportindholdet i kæden, da tilpasningen af logistikken giver mu-ligheder for effektiviseringer. F.eks. vil placering af produktions- og lageranlæg tæt ved le-verandører og produktionsfaciliteter kunne reducere afstanden mellem knudepunkter, cen-tralisering af lagre kan give besparelser i antal transporter og kørte km.

Selvom øget global samhandel resulterer i et stigende globalt transportomfang, kan æn-dringer i logistikstrukturer betyde, at transporterne koncentreres i mindre geografiske om-råder. Nye distributionskrav kan bevirke, at transportkøberne har behov for flere transpor-ter. Derfor kan globaliseringen påvirke infrastrukturen lokalt, regionalt, nationalt og interna-tionalt.

Forsyningskæder påvirkes af globaliseringen, men konsekvenserne for logistik og transport afhænger af den specifikke kæde. Man kan overordnet identificere tre typer for-syningskæder: ?Den nationale?, ?Den glolokale? og ?Den globale?. Først- og sidstnævnte giver sig selv, mens den er ?glolokale? karakteriseret ved lokal sourcing og global afsæt-ning.

Der er imidlertid ikke muligt at udlede ensartede effekter af globaliseringen med gyldighed for alle kæder. Det er derfor nødvendigt, at forholde sig til de enkelte kæders særpræg for at kunne vurdere ydre påvirkningers effekt.

Dog er der en generel trend, der gå igennem transportkøbet i dag, næsten uanset type af forsyningskæder, og det er begrænsningen i antallet af underleverandører. Større virk-somheder, som for bare få år siden havde op mod 100 eller flere leverandører i de samle-de forsyningskæder, har i dag reduceret disse til under 10. Det stiller ganske betydelige krav til udbyderens organisatoriske udvikling i tid og rum. De udbydere der ikke formå det vil få færre og færre chancer.

I forhold til de heraf følgende valg af organisationsmodel tegner der sig et billede af, at mange virksomheder i et ikke ubetydeligt omfang famler i blinde og derfor ikke bliver til-strækkeligt proaktive i omstillingen af de processer, der binder opfyldelse af kundekrav sammen med virksomhedens mål og vision.

For transport- og logistikserviceudbydere kan det konstateres, at rammemæssige usikker-heder, værtslandets politiske og økonomiske egenskaber, kulturforskelle mellem hjemland og værtsland og konkurrenceniveauet har haft betydning for deres valg af en organisati-onsmodel for gennemførelse af globale forretninger.

Rammerne for at drive erhvervsvirksomhed i eksempelvis de europæiske lande, karakteri-seres ved en stor økonomisk og politisk stabilitet, hvor værtslande har liberale politikker, hvor kulturforskellen mellem hjemland og værtsland ikke er stor, men hvor konkurrencen karakteriseres som benhård. Under disse omstændigheder foretrækker transport- og logi-stikserviceudbydere at udføre internationale aktiviteter gennem fuldt ejede datterselskaber eller opkøbe andre transport- og logistikserviceudbydere. Fusioner og opkøb af store virk-somhedsgrupper anvendes som middel til at kontrollere og reducere konkurrenceniveauet på det europæiske marked.

Modsætningsvis favoriseres kooperative modeller som eksempelvis joint ventures i re-gioner som fjerneøsten, hvor de politiske og økonomiske risici vurderes som høje, og hvor der ofte er meget restriktive politiske forhold og store kulturforskelle mellem hjemland og værtslande. Derudover kan også udviklingen af informations- og kommunikationsteknolo-gier påvirke valg af forretningsmodeller.

For transport- og logistikserviceudbydere har virksomhedens størrelse også betydning for valget af organisationsmodeller for etablering i udlandet. Små og mellemstore virksomhe-der vil formodentligt oftere indgå aftaler uden kapitalinvestering, mens store virksomheder i reglen vælger en fremgangsmåde med kapitalindskud som fusioner og opkøb.

Valget af forretningsmodel i forbindelse med internationalisering er en af de vigtigste stra-tegiske faktorer, en virksomhed konfronteres med. Transport- og logistikserviceudbydere har anvendt forskellige organisationsmodeller til at udføre aktiviteter på det internationale marked, men der er i litteraturen ikke megen forklaring på, hvorfor man foretrækker den ene organisationsmodel frem for andre.

-----