23948sdkhjf

Trafiksikkerhed er en gevinst for alle

Som den første i Vejle Amts Vognmandsforenings område har vognmand Eskildsen A/S i Snoghøj netop fået tildelt et certifikat for at have deltaget i DTL?s program ?Trafiksikkerhed i virksomheden?.

Certificeringsprogrammet tilbydes alle DTL?s ca. 3800 medlemsvirksomheder, men endnu er der kun få, vognmandsvirksomheder, der har opnået at få tildelt certifikatet.

- ?Trafiksikkerhed i virksomheden? er et værktøj til udvikling af den enkelte virksomhed og et middel til at højne branchens generelle niveau, idet en indførelse af en trafiksikkerheds-politik i virksomheden indbefatter en bindende handlingsplan for de næste 12 måneder, siger konsulent Jens Staugaard Holdt fra DTL Region Syd i Vejle.

Effektiv forebyggelse

Handlingsplanen er først og fremmest rettet imod forebyggelse. En effektiv forebyggel-se af trafikulykker og skader kræver en indførelse af politikker og procedurer for en sikker og hensynsfuld opførelse i trafikken, som en del af virksomhedens dagligdag og kultur.

Og trafiksikkerhed handler ikke kun om dræbte og tilskadekomne, selv om andre trafikan-ters sikkerhed er det bedste argument for at have fokus på trafiksikkerheden. Trafiksikker-hed handler også om skader på køretøjer, materiel og ikke mindst kundens gods - dermed er trafiksikkerhed også et konkurrenceparameter for vognmanden.

At kunne dokumentere overfor en potentiel kunde, at virksomheden har en klart defineret trafiksikkerhedspolitik, og færre skader end konkurrenten, vil i sidste ende være til stor nyt-te for transportøren og derved er TIV samtidigt et markedsføringsværktøj for den enkelte virksomhed.

- Certificering og muligheden for at mærke hver enkelt køretøj med ?Trafiksikkerhed 2005? giver en god dokumentation. DTL?s konsulenter hjælper medlemsvirksomheden med udarbejdelse af målsætning, formulering af trafiksikkerhedspolitik og opstilling af hand-lingsplan, der opfylder certificeringskravene. Arbejdet udføres naturligvis under særlig hensyntagen til den enkelte virksomheds særkender. Virksomheden står herefter selv for implementeringen, og DTL sørger for auditering og certificering på baggrund af en god-kendelse af virksomheden, oplyser han.

Branchen står for skud

- På DTL?s Regionskontor i Vejle hilser vi med glæde, at Vognmand Eskildsen A/S har valgt at lade sig sikkerhedscertificere. Ved at sætte ekstra fokus på miljø og sikkerhed i virksomheden sender man et meget positivt signal til omgivelserne, der er specielt vigtig i en tid, hvor branchen ofte må stå for skud, siger konsulent Jens Staugaard Holdt.

Vognmand Eskildsen A/S, der drives som et familiefirma med Niels og Per Eskildsen, der er far og søn, som ejere, har bl.a. investeret i uddannelse af chaufførerne, hvor TSUs last-bilsimulator har været anvendt.

Samtidig har vognmandsfirmaet investeret i nye lastvogne med sikkerhedspakker, der bl.a. omfatter cruisecontrol med afstandsmålere.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063