23948sdkhjf

Bedre godstog

Green Cargo og DB i samarbejde om bedre godstogstransporter

Green Cargo og DB i samarbejde om bedre godstogstransporter



Den svenske logistikvirksomhed Green Cargo AB og det tyske Deutsche Bahn AG med godstogsoperatøren Railion har for nyligt indgået en samarbejdsaftale, der går ud på at forbedre kvaliteten af godstogstransport. – Aftalen indebærer, at vi udvikler og optimerer samarbejdet med vore tyske kolleger og på den måde bliver i stand til at tilbyde skandinavisk erhvervsliv langt bedre internationale jernbanetransporter, udtaler Jan Sundling, administrerende direktør for Green Cargo AB. – Det er vort mål at øge jernbanekvaliteten generelt i Europa, og primært på strækningen Sverige-Tyskland-Italien, erklærer Sundling. Samtidig med kvalitetsforbedringen forventer parterne, at samarbejdet vil betyde øget effektivitet samt resultere i udvikling af nye logistikprodukter. Parterne agter endvidere at etablere et produktionssamarbejde med Railion Danmark og med Scandlines på Østersøen, men resultatet af forhandlingerne vil først blive offentliggjort i starten af 2006.

Der fragtes over tre millioner ton gods om året med jernbane mellem Sverige og Tyskland, svarende til 28 procent af den totale godsmængde. Siden 2001 er jernbanetransporten mellem Sverige og Tyskland steget med godt og vel fem procent, - og det er fortrinsvis biler, stål, papir og dermed beslægtede varer, der transporteres på godsvognene

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063