DFDS Transport og Red Parcel Post
Udenlandsk presse sætter DFDS Transport i forbindelse Red Parcel Post. Herhjemme afviser DFDS Transport, at der er noget konkret i sagen.
I det foreløbigt seneste i en uendelig række af rygter omkring DFDS Transport bliver den danske transportkoncern nu sat i forbindelse med det ambitiøse, â€low-cost†express-forsendelses projekt, der går under navnet Red Parcel Post AG.
Ifølge den belgiske transportavis Le Lloyd skulle DFDS Transport være interesseret i at købe sig ind som hovedaktionær i Red Parcel Post AG, der endnu kun eksisterer som selskab uden produkt, men koncerndirektør Jonas Hansen, DFDS Transport, afviser at der er noget konkret i sagen og ønsker ikke at kommentere oplysningerne yderligere.
Red Parcel Post blev introduceret på den 22. Deutsche Logistik-Kongress. Selskabet agter med optimal teknologi og udbredt netværk at sikre sig den gule førertrøje på ekspresmarkedet. Red Parcel Post, der henvender sig til B-t-B segmentet såvel som til kontraktlogistikere, forventes dog først at være i gang fra begyndelsen af 2007.
-----