Fluen spankulerede veltilfreds rundt i vindueskarmen på vognmandens kontor. Den havde lige hørt, at der var fremgang for insekter og ikke mindst fluer. Det var de stigende globale temperaturer, som gjorde levevilkårene bedre, og fluen var stolt over at tilhøre en art i god vækst, selvom... og her blev fluen en anelse betænkelig ...den jo sådan set ikke behøvede flere fluer på sit eget område. Her i vindueskarmen var der i hvert fald ikke plads til andre.

Godt nok havde vognmanden en hel nyåbnet rulle chokoladekiks liggende i sin skrivebordsskuffe, men den kunne hurtigt blive spist, hvis han var i det humør. Han kunne konsumere en stor mængde søde sager på rekordtid, hvis ikke han beherskede sig.

Og fluen var ikke længe om at observere, at det kneb med selvbeherskelsen denne morgen. Vognmanden var ekstatisk.

Han havde lige ringet hjem og fortalt om, at han havde fået to nye ordrer. Den ene var kommet i hus næsten af sig selv.

- Det eneste, der skulle til, var lidt markedsføring, havde han sagt med stor selvfølgelighed i telefonen. Og fluen undrede sig, for den kendte udmærket hans holdning til markedsføring. Det var bestemt ikke noget, han var glad for at bruge penge på. - Hvis man køber en ny lastvogn, ved man hvad man får, men når man sætter budget af til markedsføring, aner man ikke, hvad der kommer ud af det. Måske er det hele eller i hvert fald det halve spildt, havde fluen flere gange hørt ham sige. Men nu var tonen pludselig en anden.

Vognmanden nynnede for sig selv, da bogholderen trådte ind:

- Hvad sagde jeg, nærmest råbte vognmanden. - Du troede ikke, at vi kunne hente Engros-Kompagniet ind til den pris, jeg foreslog. Nu har de accepteret, og samtidig har jeg uden videre fået ja, fra Grønt Liv-kæden. Faktisk en større ordre, end vi selv havde lagt op til.

Bogholderen smilede. - Ja, det er vist første gang vi havde fået direkte bonus for vores miljøprogram. Godt nok siger alle, at det er en god forretning med miljøinvesteringer, men det kommer ikke af sig selv. Man skal have et øje på hver finger for at have hånd i hanke med energibesparelserne og alt det der.

- Ja, det kræver noget tid, men nu hvor vi har fået miljøstyringen lagt ind i systemet, kører det faktisk nemmere. Om et år tænker vi ikke over det, så er det en fast del af rutinen og så får vi besparelserne mere eller mindre gratis. Vognmanden tog sine chokoladekiks frem og bød også bogholderen én, hvilket fluen syntes var helt overflødigt.

Ligeså meget som vognmanden hadede at give penge ud, ligesom meget elskede han nye projekter, og efter at det var begyndt at gå rigtig fornuftigt for firmaet, var der kommet luft til nye tiltag.

- Jeg kan næsten ikke vente med at fortælle det til revisoren. Han mente jo, at det er noget fis med al det miljøsnak, og selvfølgelig har han ret et langt stykke af vejen. Man kan hurtigt købe sig fattig på den slags, sagde vognmanden og tilføjede:

- Derfor er jeg ogsåså glad for erfa-samarbejdet med Poulsen Transport. For det første kunne vi jo dele en konsulent og for det andet kan Poulsen jo aflaste os på nogle af turene for Grønt Liv-kæden. De har noget godt materiel til den slags opgaver, og vi holder jo samme kvalitet.

Bogholderen undede gerne chefen den fjer i hatten. Og han havde ikke behov for at udbasunere, at det faktisk var bogholderiet, som sammen med revisoren havde fået gennemtrumfet, at der skulle lidt mere gang i markedsføringen. Mund til mund metoden er fin nok, men ikke let at styre, og det hjælper jo ikke at være god og effektiv, hvis de potentielle kunder ikke er klar over det. - Det er striptease i mørke, havde revisoren kaldt det.

Fluen bemærkede, at det hastigt svandt i beholdningen af kiks, men heldigvis producerede spisningen en pæn portion krummer, og nu lagde vognmanden endelig resten af rullen tilbage i skuffen.

- I øvrigt har jeg lige fået endnu en forespørgsel på kørsel. Det er jo snart spørgsmålet om, vi kan klare mere med vores nuværende personale. Vi har jo flere gange haft brug for reserverne, sagde vognmanden og begyndte at rede sit hår.

- Vi kommer jo nok til at ansætte nogle flere folk, men jeg er bange for, om vi kan få fat på de rigtige, for vi kan jo ikke tillade os at gå ned i kvalitet, nu da vi har fået fat på nogle rigtig gode kunder, som ved, hvad god service er værd i praksis, og som også er parat til at betale for det, sagde han.

Og bogholderen vidste præcis, hvad han mente. Firmaet skulle udnytte den gunstige situation og høste belønningen for investeringerne i kvalitet og uddannelse - uden at forvokse sig og udvande det hele.

- Det bliver sværere og sværere at få tingene til at hænge sammen - heldigvis, sagde vognmanden som foretrak at anskue vanskeligheder som opgaver frem for problemer.

Og nu så fluen, at han trak en helt ny rulle kiks op af tasken.

-----