23948sdkhjf

Kapacitetsmangel truer afvikling af transport

Danske Speditører melder om virkelig travlhed i hele transporterhvervet og forudser, at fragtrater kan stige med 5-10 pct.

Danske Speditører melder om virkelig travlhed i hele transporterhvervet og forudser, at fragtrater kan stige med 5-10 pct.



- Vi husker faktisk ikke en lignende situation fra tidligere, og i det lys bør vi naturligvis være glade og tilfredse. Alligevel er der grund til at råbe vagt i gevær, for allerede nu er der alvorlige kapacitetsproblemer. Og de bliver ikke mindre, snarere tværtimod.

Det siger Martin Aabak, direktør for Danske Speditører under HTS, i en kommentar til de aktuelle konjunkturer i transportbranchen.

- Allerede nu meldes om betydelige kapacitetsproblemer på transport til USA og Canada, hvor det er nødvendigt at booke i god tid, idet rederierne har fyldt op 5-6 uger frem. Vores medlemmer undersøger naturligvis alternativer, men det ændrer ikke billedet af et stigende ressourceforbrug samt et stigende fragtniveau hos rederierne. Det er en udvikling, som er kommet for at blive en rum tid fremover, siger han.

Han understreger, at tilsvarende kapacitetsproblemer er at spore i landtransporten.

- Det høje aktivitetsniveau og øget import fra stort set samtlige destinationer har mange steder skabt mangel på bilkapacitet beregnet til import. Det har presset raterne opad. Problemet forstærkes af det nye arbejdstidsdirektiv samt de skærpede sanktioner i forbindelse med køre- og hviletid. Her er især færgeovergangene og Norden hårdt ramt. Det skyldes, at hvor man tidligere accepterede ombordkørsel, uden at dette blev betragtet som eventuel overtrædelse af hviletiden, så indregnes denne kørsel efter de nye kontrolprocedurer, påpeger Martin Aabak, som forudser stadig stigende fragtrater her i efteråret som følge af manglende kapacitet.

- Stigninger i intervallet 5-10 pct. vil ikke forbavse. De skal dels dække de stigende omkostninger og dels lokke yderligere transportmateriel frem i transportkøbernes interesse, siger Martin Aabak.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126