Belgisk vinder i verdens største chaufførkonkurrence
Bedre uddannelse med sigte på en mere trafiksikker adfærd er vejen frem for chaufførerne i fremtidens transporterhverv - Young European Truck Driver konkurrencen viser retningen
Verdens hidtil største chaufførkonkurrence Young European Truck Driver, som blev af-holdt på lastvognsfabrikken Scanias fabriksområde i Södertälje, fik belgieren Laurens D'Huyvetter som vinder
I slutfinalen formåede han med 8.180 points at køre sig til førstepladsen, mens anden-pladsen blev besat af Milan Jakúbek fra Slovakiet med 7.160 points og vinderen af YETD-konkurrencen i 2003, Michele Sandri, fra Italien kom ind på en tredjeplads med 7.070 po-ints.
Fjerdepladsen gik til Mario Müller fra Tyskland, femtepladsen til Mats Johansson Sverige mens Jiri Koblizek fra Tjekkiet blev nummer seks.
YETD arrangeres af Scania i fællesskab med bl.a. EU-kommissionen og den internationa-le vognmandsorganisation IRU (International Road Transport Union). Det sker med spon-sorstøtte fra olieselskabet Shell, dækproducenten Michelin, brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik, trailerudlejningsvirksomheden Transamerica Leasing, Scania Fi-nans Forsikring og Teknisk Erhvervsskole Center.
Konkurrencen omfatter mange punkter og har direkte fokus på felterne trafiksikkerhed og brændstoføkonomisk kørsel. Der har i konkurrencen deltaget ikke færre end 13.000 last-bilchauffører fra alle EU-lande samt Norge, Schweiz og Tyrkiet med en alder op til 35 år. Alene i Danmark har der været mere end 450 unge chauffører med i konkurrencen.
Syvende plads til danskerDen danske chauffør Kenneth Mathiasen fra Fjerritslev, der er 25 år, klarede sig godt i den første afdeling af den internationale finale i Södertälje, hvor der blev dystet i konkurrencer, som omfattede kontrol af køretøjerne, økonomikørsel, defensiv kørsel samt manøvrekør-sel.
Desværre blev Kenneth Mathiasen, der næsten delte sjettepladsen med svenskeren Mats Johansson fordi de fik lige mange points, tildelt syvendepladsen eftersom svenskeren havde klaret konkurrencen i økonomikørsel lidt bedre.
Kenneth Mathiasen, der i den første del af finalen i Södertälje præsterede en meget flot kørsel på manøvrebanen, kan dog glæde sig over at have erhvervet sig en samlet syven-deplads ud af de i alt 27 deltagende finalister.
Ved den efterfølgende fest for alle finaledeltagerne og pårørende fik vinderen Laurens D'Huyvetter overrakt et sæt nøgler til en helt ny Scania R420 af Scanias administrerende direktør Leif Östling. Det vil dog ikke være præcis denne SCANIA, der til lejligheden var udstyret med gavebånd og sløjfer, som Laurens D'Huyvetter vil få overrakt.
I stedet blev det tale om en ny Scania, som specificeres af vinderen sammen med den lokale forhandler, sagde Leif Östling.
Laurens D'Huyvetter, der er ud af en familie, som driver vognmandsfirma, sagde i et kort interview med Trans Inform, at han gerne ville have en Scania lastvogn, specificeret så den kan matche de kommende miljøkrav.
Familiefirmaet udfører transporter af tekstilprodukter i hele Benelux, samt Frankrig og Tyskland med ca. 25 trækkende enheder og et tilsvarende antal trailere.
Bedre image gennem bedre uddannelse- Gør chaufførerne stolte af deres profession. Det er en af måderne at få højnet imaget for hele transporterhvervet. Og det gør man bedst ved at have større fokus på chaufførerne og samtidig uddanne chaufførerne bedre, sagde det svenske medlem af Europaparlamen-tet Ewa Hedkvist Petersen på en trafiksikkerhedskonferencem, som blev afholdt sidelø-bende sammen med finalen i Young European Truck Driver i Södertälje.
Derfor er YETD et godt initiativ, som netop har sat fokus på hvordan chaufførerne klarer sig i trafikken.
Scania har allerede proklameret at der i 2007 vil komme en ny og tilsvarende konkurrence, hvor der muligvis vil være endnu flere deltagende lande
-----