23948sdkhjf

Unikke nyheder fra driftig trailerproducent

Introduktion af nyt superlet chassis til 20" cont. og nyt modulchassis til flere typer containere - X-steering til alle trailertyper giver mindre dækslid og brændstofforbrug - Forsøg viser forskellen Den belgiske trailerproducent RENDERS N.V. har netop afholdt et arrangement af de me-re usædvanlige, hvor man viste en del af sin kunnen. I den lette del viste Renders et helt nyt ultralet containerchassis, der er beregnet til trans-port af 20 fods containere. Den nye trailer er forsynet med tre aksler og har en egenvægt på kun 2.800 kg.

Introduktion af nyt superlet chassis til 20" cont. og nyt modulchassis til flere typer containere - X-steering til alle trailertyper giver mindre dækslid og brændstofforbrug - Forsøg viser forskellen

Den belgiske trailerproducent RENDERS N.V. har netop afholdt et arrangement af de me-re usædvanlige, hvor man viste en del af sin kunnen.

I den lette del viste Renders et helt nyt ultralet containerchassis, der er beregnet til trans-port af 20 fods containere. Den nye trailer er forsynet med tre aksler og har en egenvægt på kun 2.800 kg.



Når det har kunnet lade sig gøre at holde vægten nede i dette niveau skyldes det ikke mindst, at der er anvendt kunststof, hvor det overhovedet har kunnet lade sig gøre.

Bunden er bygget som en sandwichkonstruktion, som det kendes fra kølevogne, hvor bunden også er chassis. Og selv akselophængene er lavet af kunststof for at holde væg-ten nede.

Den nye trailer er specificeret til at kunne transportere tankcontainere og er derfor forsynet med hel bund og gode trin i bagenden, så chaufføren let kan komme op på traileren og koble slanger til m.v.

En bliver til to

På den mere specielle front viste Renders et nyt containerchassis med fire aksler, som i normal sammenskubbet stand blot ligner ethvert andet containerchassis - ud over at der er fire i stedet for tre aksler. Men versionen, der benævnes RPS 50 splitchassis, kan lige som visse hollandske producenters containerchassiser adskilles i to enheder. Og i modsætning til de hollandske konkurrenters trailere har Renders-versionen en stor finesse: RPS 50 kan deles i to selvstændige trailere, som kan køre efter en trækker hver for sig eller som et B-dobbeltvogntog. Der er nemlig placeret en skammel i bagenden på den forreste, trailer som den bagerste blot er koblet på.

Hele processen med at lave vogntoget om fra at have fire aksler siddende tæt sammen til at få skubbet de to bogier på plads og få delt vogntoget, tager kun ganske kort tid - under fem minutter.

Chassiset kan således transportere en 45, en 40 eller to 20 fods container. Køres der med to tyve fods containere kan traileren køre som to separate trailere. Det giver jo den fordel, at man kan koble hvilken af de to trailere af og køre videre med den anden, hvis der f.eks. skal læsses to forskellige steder på samme tid.

RPS50 har bogielift på den forreste aksel og den bagerste aksel er selvsporende.

Fleksibilitet

Renders viste ved arrangementet også mere traditionelle containerchassiser, RPS 10, RPS 20 RPS 30 og RPS 40, hvor de to sidstnævnte er korte chassiser.

RPS står ganske enkelt for Renders Patented System, og alle de trailere, der er bygget i containerlinien, er med 16 ton kingpin og treakslede trippelbogier, der er beregnet til et bogietryk på 27 ton.

RPS 10 er beregnet til at kunne transportere 40 fods highcube, 2 x 20 eller en 45 fods med tunnel til svanehalsen. Desuden kan den håndtere en 20 fods contianer som er placeret centralt under kørsel, men som kan køres til bagenden for lasteoperationer.

RPS20 er beregnet til alle gængse typer af containere og er det mest allround-prægede containerchassis.

RPS30 er specielt beregnet til 20 og 30 fods containere, mens RPS 40 er baseret på at transportere 20 fods contianere, der kan stå central placeret eller ved bagenden.

Sker automatisk

For alle de pågældende chassiser gælder, at flytning af akslerne og tilpasning af bagender sker helt automatisk. Chaufføren skal blot aktive et håndtag og måske en gang frem og en gang tilbage - så er chassiset tilpasset næste opgave - eller bagenden på containeren er tilgængelig for lastning.

Renders har med dette program virkelig vist, hvad der er teknisk muligt med simple løs-ninger og lidt opfindsomhed. Akselsektionerne kan forskydes og chassisrammerne er la-vet, så de skydes ind i hinanden.

Hele processen med at ændre container-chassiserne i Renders-programmet afspejler en meget god systematik, og at det hele er gennemtænkt i forhold til det, som traileren skal bruges til.

Der er ikke en masse bolte og pløkker, som chaufførerne skal huske at trække ud og sæt-te på plads igen inden der kan køres - og dermed heller ikke risiko for, at chaufføren har glemt en låsebolt i Århus og måske er kørt til Hamburg, hvor han står en mørk aften og skal bruge bolten for at kunne laste retur.

X-steering sparer

Renders specialiteten, X-steering, er ved at blive et hit. Med dette enkle og velfungerende styresystem har Renders så at sige skudt papegøjen.

Og der er noget om snakken. Drejesystemet fungerer ved at man har monteret akslerne på drejekranse - det vil sige, at det ved en treakslet trailer er første og tredje aksel, der sidder på drejekranse, mens den midterste aksel sidder helt fast. Der er dog også monte-ret en skive, som drejer omkring den midterste aksel. Skiven er med wiretræk forbundet med bevægelserne oppe fra kilen ved kingpinden i sættevognens forreste del.

Drejeskiven over den midterste aksel bevæger to stempelstokke i hver sin retning når trækkerens vinkel ændrer sig i forhold til sættevognen. Så når der f.eks. drejes omkring et hjørne, bevæger kilen sig, og denne bevægelse transmitteres ud til de to styrende aksler.

De to stemplestokke går ind i hvert sit stempel, hvor de i modsætning til normale stempler ikke har nogen form for hydraulisk påvirkning.

I stedet holder de retningen på hver sin aksel, og når bevægelsen kommer, presser stem-pelstokkene de to aksler til at dreje. Det sker i en helt låst bevægelse, som medfører, at akslerne altid kører i de rigtige spor.

Den forreste aksel drejer i samme retning som trækkeren, mens den bagerste aksel drejer direkte modsat og den midterste aksel (ved en treakslet trailer) er præcis i midten. Dette betyder at akslerne sporer og derfor ruller i naturlige kurver - og det giver et meget mini-malt dækslid. Og når dæksliddet er mindre behøver kraften til at dreje vogntoget ikke at være så stor. Det giver et formindsket brændstofforbrug - og i en tid med de nuværende brændstofpriser, er det en sød musik i mange vognmænds ører.

Rundkreds-kørsel

For at vise tingene i praksisgennemførte Renders et simpelt forsøg. Man lod to sætte-vognstog køre i hver sin rundkreds. Efter et vis tid stoppede begge vogntog, og teknikere fra Renders gennemførte en temperaturmåling af dækkene på trailerne. Den måling viste meget stor forskel på temperaturudviklingen, idet dækkene på traileren med almindelige faste aksler havde en høj temperatur, mens traileren med X-steering havde væsentlig la-vere temperatur.

Teknikerne hos Renders har beregnet, at man i gennemsnit kan spare op mod 2.325 EU-RO pr. år med en trailer med X-steering frem for en trailer med faste aksler ved internatio-nale transporter.

Det tilsvarende tal for nationale transporter er 2.400 EURO. Set over en syv års horisont ligger faktoren på op mod 16800 EURO - ca. 125.000 danske kroner. Et beløb der er stort nok til at forsvare investeringen i X-steering ved nyanskaffelse.

Styresystemet findes i alle de typer af ligeudtrailere, som Renders producerer.

Desuden leveres X-steering også på tre- og firakslede påhængsvogne, der med dette sty-resystem har endog stor fremkommelighed.

Renders NV har hovedkvarter i Beerse, der ligger nordøst for Antwerpen samt en afdeling i Chemnitz i det østlige Tyskland. I Danmark er Renders produkter repræsenteret af firma-et platz & boelslund a/s i Haderslev.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078