Martin Aabak, der tog plads i direktørstolen hos Danske Speditører 1. september, har spurgt rundt i medlemskredsen: - Det jeg hører, siger han, er at det går godt for branchen i øjeblikket. Og det er ikke kun de rendyrkede transportaktiviteter, der er inde i en god udvikling, det gælder også de øvrige produkter, som speditøren udbyder i logistikkæden, som lagerhoteller, toldbehandling og transportrådgivning mv. Væksten er generel og niveauet er højt.

- Der er primært to kilder, der bidrager til aktivitetsforøgelsen. Den ene er den øgede handel, der genererer mere transport generelt, den anden den specialisering, der er en følge af globaliseringen og som foregår i alle lande. I dag transporterer vi ikke kun varer fra et sted til et andet. I dag tillader globaliseringen, at halvfabrikata fremstilles hvor det i øjeblikket er billigst at producere, for at blive transporteret til en samlefabrik. Globaliseringen er med til at generere øgede godsstrømme på tværs af landegrænser og kontinenter, og det medfører mere transport allround.

- Det er svært at udtale sig, om opsvinget bider sig fast, fortsætter Martin Aabak. - Det man kan sige, er, at det har været her et stykke tid, og at vi i virkeligheden snarere kan tale om en højkonjunktur. Fremgangen bl.a. i USA og Kina er med til at holde tempoet oppe, men der kan altid komme en begivenhed, der fra en dag til en anden ændrer konjunkturerne.

- Et voksende problem i fremtiden er i øvrigt de specielle omstændigheder omkring de såkaldte forbrugscentre kontra produktionscentre.

- Et forbrugscenter er et geografisk punkt, der er præget af stor import uden at have en tilsvarende stor eksport.

- Sjælland i almindelighed, Storkøbenhavn i særdeleshed samt Skåne er oplagte forbrugscentre. Der er betydelige godsmængder ind i, men begrænsede mængder, der forlader det. Fyldte biler en vej og tomme biler hjem gør transporterne dyrere, og her er der mulighed for enten at hæve raten eller planlægge sig ud af problemerne. I situationen spiller speditøren en vigtig rolle med optimering og konsolidering af godset og logistikkæden, siger han.

- Og selvom det går godt i transporterhvervet, så er det ikke sikkert at indtjeningen følger med, understreger Aabak. - Jeg er blevet gjort opmærksom på, at det øgede aktivitetsniveau ikke har medført en tilsvarende stigning i indtjeningen. Med andre ord, med det pres der er på erhvervet, burde indtjeningen være bedre, sammenlignet med øvrige brancher.

- Når indtjeningen ikke står mål med aktivitetsforøgelsen, skyldes det først og fremmest to faktorer: Dels kræves der utroligt store investeringer for at imødekomme de behov, der er i markedet, specielt på it og uddannelsesområdet, og dels er driftsomkostningerne steget markant på grund af skærpede kontrolforanstaltninger og andre myndighedstiltag, og spørgsmålet er, om vi fremover er dygtige nok til at få bedre priser for vor ydelse? Spørger Martin Aabak.

- Der er forlydender i branchen om begyndende tegn på kapacitetsproblemer, - som skærpes yderligere takket være de aktuelle stramninger på køre-hviletidsområdet samt ændringerne i arbejdstidsdirektivet. Norden er i den forbindelse specielt udsat på grund af færgerne.

- Tidligere indgik færgetiden i køre-hviletiden, men det gør den ikke længere og jeg hører, at der i øjeblikket står mange læs og venter. - hvilket alt andet lige peger på ratestigninger. Et enkelt medlem har allerede været ud og hæve raten. Om det så er en permanent udvikling eller midlertidig, det skal vi så se - også om udviklingen tillige vil sprede sig til andre destinationer. Der er en række gode argumenter for, at det er dyrere at få fragtet varerne, og det gælder både nationale og grænseoverskridende transporter.

- Jeg hører også, at det er svært at få vognmænd til at køre, og at det bl.a. skyldes chauffør mangel. Det er jo ikke et nyt problem, vi har haft chaufførmangel i England i mange år, og generelt må vi sige, der er flere ting der trækker i sammen retning: det ene er, at det bliver vanskeligt at få chauffører på grund af de små årgange, det andet er, at der er færre som vælger og blive chauffør og tilsvarende jobs, - hvilket de skærpede bødetakster jo ikke har bedret.

- Derfor er der måske ikke helt så stor søgning, og det giver kapacitetsproblemer, selvom det indre marked jo sikrer arbejdsstyrkens fri bevægelighed f. eks. med et udbud af østeuropæiske chauffører. Jeg talte med en repræsentant for 3F i går, og han sagde dog, at de stadigvæk var leveringsdygtige i ledige chauffører.

- Samtidig tror jeg, at virksomhederne i dag har større fokusering på videreuddannelse og lederudvikling. Vi får større og større virksomheder med stigende forventninger til medarbejdernes viden og kompetencer, så det lægger et yderligere pres på virksomhederne, - og større fokus på det uddannelsesmæssige aspekt i branchen. Hvilket er en god ting, slutter Martin Aabak.

-----