Time Spy holder øje med pause-tid
Vognmand efterlyste et enkelt værktøj med helst kun en knap som kan hjælpe chaufførerne med at holde pauserne rigtigt - det blev til Time Spy
Vognmand Poul Hegelund i Håstrup ved Fåborg har netop på opfordring fra en kollega, der også synes, det kan være svært at holde styr på, om man nu har holdt en tilstrækkeligt lang pause, har fået udviklet en ny køretidstimer. Den kan på en ganske enkel måde hjæl-pe chaufføren til at styre sine køre- og hviletid.
Det nye apparat, der er ganske simpelt med en skærm og en enkelt knap, kan hjælpe chaufføren med at få styr på pauserne så de får den foreskrevne længde.
Det er specielt problemet for chaufførerne med at vurdere, om de nu har holdt 15 minutter så det tæller som en pause, eller dom e måske kun har holdt 13 minutter inden de kører igen, der har sat udviklingsarbejdet i gang.
Poul Hegelund er ikke ukendt med at udvikle produkter til branchen. For et års tid siden fik han udviklet den intelligente lastvognsvægt Cargo Watch.
Ingen ny plomberingNu er de første eksemplarer af TimeSpy-P15 kommet på markedet, og der er allerede solgt 500 eksemplarer. Salget er overdraget til DANWAY i Rødekro, hvor sælger Lars Bendixen står for markedsføringen af systemet, der bl.a. har den fordel, at det ikke tager ret lang tid at montere. Og der skal heller ikke ske noget indgreb i fartskriveren, med en ny plombering til følge. Apparatet er udelukkende beregnet på chauffører, der selv styrer døgn- og weekendhvil.
Når vognen startes trykkes der én gang på knappen på TimeSpy. Derefter er der 5 timer og 15 minutter til rådighed. Hvorfor er lige netop dette tidsrum det er tale om, vil den op-mærksomme læser nok spørge. Jo, for så er der nemlig plads til, at der kan køres 4 ½ time plus at der afholdes ¾ times pause.
Der er tre tællere i TimeSpy, og hver gang vognen holder, og håndbremsen trækkes, be-gynder TimeSpy at tælle minutter. Samtidig tæller en anden tæller saldotiden, og endelig tælles antallet af pauser på 15 minutter.
Efter at perioden på de fem timer og femten minutter er gået, trykkes igen på knappen og der startes på en ny periode.
Inden chaufføren når at køre forlænge inden den første pause bliver afholdt, advares han i god tid, så han har mulighed for at holde pausen.
-----