Chaufførkonkurrence skal skabe trafiksikkerhed
Bedre uddannelse med sigte på en mere trafiksikker adfærd er vejen frem for chauf-førerne i fremtidens transporterhverv - Young European Truck Driver konkurrencen viser retningen. Belgier vandt
Verdens hidtil største chaufførkonkurrence Young European Truck Driver, som blev af-holdt på lastvognsfabrikken Scanias fabriksområde i Södertälje, fik belgieren Laurens D'Huyvetter som vinder.
YETD arrangeres af Scania sammen med med bl.a. EU-kommissionen og den internatio-nale vognmandsorganisation IRU (International Road Transport Union) og med
sponsorstøtte fra Shell, Michelin, DTL, Transamerica Leasing, Scania Finans Forsikring og Teknisk Erhvervsskole Center.
Konkurrencen omfatter mange punkter og har direkte fokus på felterne trafiksikkerhed og brændstoføkonomisk kørsel. Der har i konkurrencen deltaget ikke færre end 13.000 last-bilchauffører fra alle EU-lande samt Norge, Schweiz og Tyrkiet med en alder op til 35 år. Alene i Danmark har der været mere end 450 unge chauffører med i konkurrencen.
Den danske chauffør Kenneth Mathiasen fra Fjerritslev, der er 25 år, klarede sig godt i den første afdeling af den internationale finale i Södertälje, hvor der blev dystet i konkurrencer, som omfattede kontrol af køretøjerne, økonomikørsel, defensiv kørsel samt manøvrekør-sel. Desværre blev Kenneth Mathiasen, der næsten delte sjettepladsen med svenskeren Mats Johansson fordi de fik lige mange points, tildelt syvendepladsen eftersom svenske-ren havde klaret konkurrencen i økonomikørsel lidt bedre.
Kenneth Mathiasen, der i den første del af finalen i Södertälje præsterede en meget flot kørsel på manøvrebanen, kan dog glæde sig over at have erhvervet sig en samlet syven-deplads ud af de i alt 27 deltagende finalister.
Vinderen Laurens 'Huyvetter overrakt et sæt nøgler til en helt ny Scania R420 af Scanias administrerende direktør Leif Östling.
Laurens D'Huyvetter, der er ud af en familie, som driver vognmandsfirma, sagde i et kort interview med Trans Inform, at han gerne ville have en Scania lastvogn, specificeret så den kan matche de kommende miljøkrav.
- Gør chaufførerne stolte af deres profession. Det er en af måderne at få højnet imaget for hele transporterhvervet
sagde det svenske medlem af Europaparlamentet Ewa Hedkvist Petersen på en trafiksik-kerhedskonference i forbindelse medfinalen i Young European Truck Driver i Södertälje.
-----