Det er gyldne tider i Danmark - opsvinget buldrer fremad - levestandarden er så høj som nogensinde, folk køber ind - ja man kan ligefrem tale om en regulær forbrugerfest. Folk køber nye biler, både og campingvogne eller et nyt og større hus, eller det gamle bygges om. Så det kan da ikke være helt galt - eller hvordan er det nu lige med den der ulighed i det danske samfund (efter den seneste tid polemik, tør man næsten ikke bruge ordet).

Men ikke desto mindre er faktum, at i takt med, at flere og flere lever overdådigt, er der stadig familier der kun har 1500 kr. om måneden til indkøb af mad, tøj og andre daglige fornødenheder.

Og ydermere er det et paradoks, at hvor der er mangel på arbejdskraft indenfor byggesektoren - og snart indenfor transportbranchen, kan vi i Danmark bryste os af en kedelig verdensrekord, nemlig at hver 4. dansker i den arbejdsdygtige alder er uden for arbejdsmarkedet. Ingen andre steder i verden er så stor en procentdel af en befolkning på passive, offentlige ydelser. Det koster samfundet 115 milliarder(!) kroner om året at udbetale penge til folk mellem 16 og 66 år på passive ydelser.

Hvordan kommer man dette til livs? En løsning kunne være, at man skruede ned for dagpengene (her risikerer jeg nok at få nogle ordentlige drag over nakken) - men faktum er, at omkring 130.000 danskere kun får 50 kr. mere pr. dag for at stå op og gå på arbejde - det kan være vanskeligt at finde incitamentet, når forskellen ikke er større. Man kan måske ikke fortænke den unge familie i, at den fristes til at lade den ene forælder vælge jobbet fra, til fordel for at gå hjemme og hygge sig med børnene og undgå det stress, som mange andre børnefamilier lever med hver dag. De undgår stressende indkøb, forbitrede ulvetimer, hylende børn bag på cyklen i øsende regnvejr. Dem, der tager et job, er måske mange gange ligefrem til grin for dem, der bliver hjemme og hygger sig med franskbrødsbagningen. - jo vi taler stadig om lighed og ulighed. Men problemet er naturligvis, at der ikke er social status i at gå derhjemme - man er ikke noget, når man er arbejdsløs.

HTS (Handel Transport og Service, serviceerhvervenes brancheforening) giver et eksempel: Når man tilbød 101 ledige et rengøringsjob, sagde kun 12 ja tak. Resten havde mange former for undskyldning - at det passede dårligt i kalenderen, var bare én af undskyldningerne........

Utallige er de eksempler hvor man hører om mennesker, der i op til 30 år er blevet omskolet og måske får en uddannelse - uden en den grund at få et permanent job. De går fra den ene aktivering til den anden - jobs med løntilskud, kurser efter kurser - uden udsigt til et varigt job.

Vidste du, at hver dansker betaler omkring 48.000 kr. om året til overførselsindkomster til folk i den arbejdsdygtige alder!

For mange menneskers vedkommende er det ikke frivilligt, at de er udenfor arbejdsmarkedet, mange føler det er uværdigt ikke at have et job, mens andre måske konkluderer som ovenfor skitseret, når nu dagpengesatserne er så høje, som de er i Danmark.

Noget jeg synes er rimeligt grotesk er, når vi hører om eksempler på folk på eksempelvis 58 år, der bliver sat i aktivering og skal sidde på skolebænk og tage pc-kørekort eller måske bliver sat til at tage truck certifikat og stort kørekort - med farligt gods kurser indlagt, selvom vedkommende aldrig vil komme til at bruge det, men så er han fredet et halvt års tid. Samtidig er det uddannelser som mange unge står i kø for at komme ind på.

Apropos lighed/ulighed - så har den amerikanske mulitmilliardær Paul Getty engang udtalt:

Hvis alle penge og al ejendom i denne verden en vilkårlig dag kl. 3 om eftermiddagen blev fordelt ligeligt blandt jordens beboere, så ville man allerede klokken halv fire kunne fastslå betydelige forskelle i menneskenes ejendomsforhold.

Ha' det godt til vi ses igen.

-----