Arbejde på Motorring 3 fremskyndes
Vejdirektoratet kan gå hurtigere i gang med arbejdet på en del af den nordlige strækning af Motorring 3 end forventet.
Vejdirektoratet kan gå hurtigere i gang med arbejdet på en del af den nordlige strækning af Motorring 3 end forventet.
Det er opbygningen af støttevæggene til udvidelsen af den københavnske motorvej på strækningen mellem Stengårds Allé og Dådyrvej i Gladsaxe, som nu bliver fremskyndet. Arbejdet var planlagt til at gå i gang til april 2006, men kan startes allerede til november i år. Det samlede projekt med udvidelsen af Motorring 3 ventes fortsat at vare til 2008, men for naboerne på netop denne strækning betyder det, at en større del af arbejdet kan gøres om vinteren uden for havesæsonen.
-----