Selve projektet er startet op på baggrund af et initiativ fra vognmandsbranchen. Rapporten er resul-tatet af et samarbejde mellem myndighederne, 13 vognmandsvirksomheder, der har lagt køretøjer til, samt en projektfølgegruppe med repræsentanter fra forskellige berørte organisationer dannet baggrund for rapporten.

Rapporten i sig selv er et enestående stykker arbejde, hvor der aldrig tidligere er lavet noget tilsva-rende.

Fra starten havde Færdselsstyrelsen skitseret opgaven: Bremseevnen følges for 50 kendte vogntog over en ét-årig periode med henblik på at belyse bremseevnens udvikling samt: Bremseevnen måles på 120 tilfældig udvalgte vogntog, som skulle kontrolleres ved landevejskontrol med henblik på at belyse bremseevnen for køretøjer i almindelig drift. Tilsammen blev der på den måde målt 50 vogn-tog fem gange, hvilket er sket over lidt mere end et år samt 120 sporadiske, så der i alt er udført 370 målinger.

Man kan så spørge sig selv, hvorfor det først er nu man laver en sådan rapport. I transportbranchen har bremseproblemer med påhængskøretøjer tilsyneladende været kendt i mange år.

Spørgsmålet er nu, hvordan problemet forhindres i fremtiden.

Bremseevnen er ofte for svagt helt fra starten og måske er bremserne dimensioneret med for ringe bremsekraft.

Færdselsstyrelsens anbefaling er, at man servicerer sine bremser oftere, d.v.s. fire gange årligt og samtidig hver gang kontrollerer, hvor effektive bremserne er.

Det at måle er også at vide lød det, måling bør ske ved hvert eftersyn.

Ved køb af nyt materiel lød Færdselsstyrelsens anbefaling på at man forlanger at få noget bedre fra leverandørerne.

Vognmand Chr. Jensen, Asaa, der var den eneste vognmand som var til stede ved offentliggørelsen, spurgte om man i Færdselsstyrelsen kunne anvise aksler med bremser, der er bedre end dem, der kendes i dag.

Det kan man ikke, men Færdselsstyrelsen opfordrede til, at man som køber af rullende materiel hol-der leverandøren fast i at bremseevnen allerede ved førstegangssynet skal ligge på linie med det der er anført i typegodkendelsen.

Vognmand Chr. Jensen kunne nemlig fortælle om trailere, der allerede ved førstegangssynet havde haft en bremsevirkning på kun 44 %, der jo er langt under det tal, som står anført i typegodkendel-sen.

Man kan så undre sig over at Færdselsstyrelsen ikke har sat sig sammen med de ganske få udbydere af aksler. Der er kun tale om en håndfuld udbydere og så har talt problemerne igennem med dem.

Det er jo ikke vognmændenes skyld, hvis bremserne på påhængskøretøjernes aksler allerede fra dag et er for dårlige.

Rapporten er også en retningsviser for at der bør gennemføres mere kontrol af tunge køretøjer. Færdselsstyrelsen kunne også godt tænke sig at kravene til udenlandske køretøjers bremseevne blev skærpet i hjemlandet.

Rapporten vil blive oversat til andre sprog og udsendt i EU-regi, så man også sætter ind på europæ-isk plan med en eventuel revision af bremsedirektivet.

Hvis vognmanden vil vide hvordan det helt nøjagtigt står til, så anbefalede kontorchef Ib Rasmus-sen at man siger til synsfolkene: vi tror ikke på bremseprøven, så vi vil i stedet gerne have lavet en måling med læs ude på vejen.

Ib Rasmussen sagde, at man fra Færdselsstyrelsen vil anbefale rigspolitiet, at man kigger mindre på lastbilernes forlygter og bremser. I stedet skal indsatsen skærpes med mere fokus og kontrol af på-hængskøretøjernes bremser.

Direktør Jesper Hansen fra Applus Bilsyn kom under fremlæggelsen med en idé om at Ap-plus Bilsyn nu vil sondere interessen for at få lavet en bremsekampagne, så man kan få tjekket sine bremser regelmæssigt og få tildelt en bremsemærkat, så andre trafikanter kan se her kører et køretøj som har tjek på bremserne.

- Hvis der er interesse vil vi nok lave en bred tilbudspakke, så kunderne kan tilmelde sig ordningen og få lavet tjek, når det passer, sagde Jesper Hansen.

-----