Omsætning foreløbig forbedret med omkring en tredjedel
Han erkender, at han ikke har noget nagelfast bud på årsagerne.
- Men det kan skyldes, at der rent volumenmæssigt eksporteres mindre, fordi flere og flere danske virksomheder har flyttet produktionen helt eller delvist ud af landet. Det medfører så en ubalance mellem eksport og importsiden. Det har altid været et problem på Sjælland, men det er nyt i forhold til Jylland, siger Carsten Nitz.
Det er alligevel er lykkedes Hangartner at gå frem, trods vanskelige markedsvilkår.
- Jeg tror at vi ofte tænker anderledes, vi er gode til at omstille os og følge med markedet. Vi gør meget ud af at følge med markedet. Hvis eksportpriserne falder, så må vi have importpriserne op.
MautEffekten af den tyske maut, har været begrænset.
- Vi har mærket en beskeden effekt, men i forhold til hvad vi havde troet maut?en vil betyde, så har vi ikke mærket noget til den. Det er ikke det der gør udslaget hos vores kunder. Vores kunder er typisk større virksomheder og vi er interessante fordi vi kører med full loads på heltog med daglige afgange. Det de efterspørger, er kapacitet og regularitet. Varen skal hentes og leveres til den tid, der er aftalt og ikke bare en gang i løbet af dagen. Mange af de store speditører, der kører med østeuropæiske vognmænd og chauffører, har ofte lidt svært ved at holde tidskravne, fortæller Carsten Nitz.
Han ligger ikke skjul på, at regulariteten på godstog ikke just er kendt for just-in-time-kvalitet.
- De shuttletog vi kører med har en meget høj regularitet. Men der kan opstå forsinkelser. Her hjælper det os lidt, at vi opererer via terminaler i Hamborg og Rostock. Det giver os lidt ekstra elastik, fordi vi henter og leverer trailere og veksellad med lastvogn, siger Carsten Nitz.
Hangartner Danmark A/S er et datterselskab under det schweiziske Hangartner AG.
-----