I øvrigt viser tallene, at også netto-indsejlingen ? altså det rene overskud ? udviser rekord-højde og kan forventes af stige til omkring de 30 milliarder, hvor landsbrugssektoren til sammenligning henter 50 mia. i valuta ? brutto.

Selv om det faktisk kun er en fjerdedel af dansk søfarts indtjening, som stammer fra EU-området, har rederierne valgt af lægge vægt på udviklingen i EU, som f.eks. lovgivningsmæssigt spiller en stadig større rolle for skibsfarten.

- De danske rederi støtter helt klart EU, men vi skal ikke lægge skjul på, at der er ting, som ikke går særlig godt. Vi er klart over, at EU-Kommissionen ikke fuldt ud råder over den kompetence på netop dette felt, som man kunne ønske sig, og derfor vil vi gerne hjælpe til sagde Torben Janholt, som ikke følte, at EU på alle felter kan hamle op med det internationale søfarts egen organisation IMO, som hører under FN.

Således ser rederne ingen grund til, at EU skal gå ind og udforme ringere løsninger, end IMO selv kan klare. De efterlyser en balance mellem EU-løsninger og internationale løsninger. Og så er man skuffet over, at EU arbejder så langsomt, når det gælder en skibsfarts-aftale med Indien. Her har rederierne lagt forhandlingskompetencen over til EU, som har brugt syv år på sagen uden noget gennembrud, og imens ærgrer rederierne sig over, at EU's forhandlingskompetence betyder, at de så ikke selv kan tillade sig at gøre noget ved sagen.

Dansk skibsfart har størst omsætning og fleste opererede skibe i EU, mens vi målt på bruttotons har den syvende største handelsflåde inklusiv flagstater som Cypern og Malta.

Alligevel er antallet af søfartsnationer i EU så lille, at der ikke automatisk er interesse for sagen og fællesskabets institutioner. Bl.a. derfor har Danmarks Rederiforening oprettet et kontor i Bruxelles, som skal drive kvalificeret lobbyvirksomhed over for det store apparat.

Faktisk får rederiforeningen ros fra mange sider i EU-systemet for sit samspil med de forskellige institutioner.

Adm. direktør Klaus Kjærgaard, rederiet Torm, vurderer således, at selv af 75 procent af rederiernes indtægter tjenes andre steder end i EU, så er tyngdepunktet i løbet af de senere år stigende grad flyttet til Bruxelles.

Sekretariatschef Michael Lund, fra rederiforeningens kontor i Bruxelles, fortæller, at kontoret for det første laver ?brandslukning? over for tiltag, som set med skibsfartens øjne trækker i den gale retning. Desuden er der informations-lobbyvirksomhed om søfartserhvervet i al almindelighed og endelig arbejder man med at påvirke dagsordenen på så tidligt et tidspunkt som muligt.

Michael Lund peger på, at EU-Kommissionen på mange områder er underbemandet og erkender, at man mangler viden.

Skrækeksemplet er jo en sag, hvor Kommissionen forlangte, at der skulle indføres hviletid til søs på en måde, så der ikke kunne arbejdes søndag ? uden tanke for, hvordan man midt ude på Stillehavets dybder skulle kunne finde en ankerkæde, der var lang nok til skibet kunne ligge stille.

Her ville faktuel viden have standset sagen på et tidligt tidspunkt. Tilsvarende prøver skibsfarten i øvrigt at være tidligt ude omkring, hvad rederierne oplever som et nyt skrivebords-påfund: Et direktiv om EU-containerstandarder, som betyder, at containerne bliver for store til at kunne glide ned i de skinner, ethvert containerskib har under dækket.

- Forslaget er i bedste fald overflødigt, da ingen har bedt om det, og kan være direkte skadelig for den multimodale transport, lyder kritikken.

På samme måde er de danske rederierne ikke specielt begejstrede for Kommissionens forslag om liberalisering af havnetjenesteydelser, som hverken skaber konkurrence eller reel liberalisering.

- Vi ser gerne øget konkurrence. Det er vigtigt, at der gøres noget ved de ineffektive havene, og hvis direktivet ikke kan gennemføres, må eksempelvis traktatens generelle regler i stedet benyttes, lyder det fra rederierne.

Generelt finder rederiforeningen at det er vigtigt at EU's maritime statsstøtte retningslinier giver mulighed for at sikre rederierne internationalt konkurrence-dygtige rammebetingelser. Ikke som driftsstøtte men gennem muligheder for generelle skattevilkår for at sikre konkurrrence-evenen i forhold til konkurrenter fra hele verden. Regelsættet er en forudsætning for at drive international skibsfart i Europa.

Det danske søfartserhverv har formået at skabe imponerende resultater i de senere år. Ikke alene med egne skibe men også med andres på operatørbasis. Her har Danmark i den grad været på forkant, og Danmarks Rederiforening ser hellere EU i rollen som en aktiv medspiller i en fortsættelse af succesen på et område, hvor både Danmark og EU kan spille en stærk rolle - frem for at være en bureaukratisk regelmaskine.

Foto RederiforeningenKIF_0788.JPG:

Adm. direktør Klaus Kjerulff, rederiet Torm: EU spiller en stadig større rolle for skibsfarten.

-----