23948sdkhjf

Maersk Sealand bliver til Maersk Line

I begyndelsen af august kunne AP. Møller - Mærsk A/S oplyser, at købet af Royal P&O Nedlloyd N.V. var endeligt gennemført og pengene betalt.

Overtagelsen betyder en række ændringer. Philip Green, Royal P&O Nedlloyd CEO, og David Robbie, Royal P&O Nedlloyd CFO, fratræder. Philip Green vil i en periode assistere A. P. Møller - Mærsk A/S med integrationen af de to selskaber. David Robbie har besluttet at forlade selskabet umiddelbart efter handlens gennemførelse.

Administrerende direktør i Maersk España S.A. og Area Manager for Spanien, Portugal og Marokko, Eric Sisco, tiltræder som CEO for Royal P&O Nedlloyd N.V.


Integration i etaper

P&O Nedlloyd vil snarest meddele sin udtræden af en række alliancer og konferencer. Indtil februar 2006 vil P&O Nedlloyd og Maersk Sealand fortsætte med at operere som uafhængige rederier.

Det sker for at sikre kunderne fortsat god service og et stabilt rutenet i den kommende periode, samt for at honorere P&O Nedlloyd?s forpligtelser over for en række alliancer og konferencer.

Fra februar 2006 vil Maersk Sealand og P&O Nedlloyd blive markedsført under navnet Maersk Line. Maersk Logistics og P&O Nedlloyd Logistics vil blive lagt sammen under navnet, Maersk Logistics. Den samlede integration vil blive gennemført i etaper og forventes at være fuldt gennemført ved udgangen af 2006, oplyser selskabet.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062