Men man bør ikke glemme, at transportbranchen om nogen er et dynamisk erhverv med en samfundsvigtig opgave at løse. Derfor er det afgørende, at de regler og kontroller, som må og skal være der udformes på en måde, så de er til at have med at gøre i hverdagens arbejdssituation. Kunststykket er jo at skabe retfærdigt håndhævede regler, der hverken er konkurrence-forvridende eller aktivitetsdræbende. Det sidste vi har brug for er mere bureaukrati eller flere regler, der håndhæves forskelligt.

Lige så uproduktivt det er med regler, der ikke rummer den nødvendige fleksibilitet til at være anvendelige i praksis, ligeså skævt er det med lovbestemmelser, der håndhæves så lemfældigt, at man gør den lovlydige til grin, mens overtræderen kan hygge sig med en lettjent gevinst.

Det stiller store krav til lovgiverne. Men intet er lettere end blot at vedtage et sæt bestemmelser med tilhørende strenge straffe, hvis ikke man behøver bekymre sig om, hvordan de rammer brugerne. Ligesom det kræver god organisation, forandringsevne og fleksibilitet at drive en sund transportvirksomhed, der kan klare sig i international konkurrence, kræver det også dygtighed og fleksibilitet af lovgiverne og den udøvende magt, når de skal lægge rammerne. Det kræver åbne øjne og ører.

-----