23948sdkhjf

Dachser bliver til Dachser Haugsted A/S

Efter overtagelsen af den danske logistik- og speditionsvirksomhed Haugsted, har Dachser nu ændret navn til Dachser Haugsted A/S.

Den tidligere Haugsted-direktør, Finn Skovbo Pedersen, bliver fremover leder af koncernens aktiviteter i de nordeuropæiske lande.

Dachser overtog Haugsted-gruppen i marts, og virksomheden har siden arbejdet systematisk med den teknologiske og speditionsmæssige integration af den danske virksomhed i Dachser-netværket.

Tidligere direktør i Haugsted, Finn Skovbo Pedersen skal ikke alene overtage den ledende rolle i Dachser-Haugsted-direktionen men også være ansvarlig for Dachser-aktiviteterne i de nordeuropæiske lande og rapportere direkte til Dachsers koncernledelse i Kempten/Allgäu.

- Som følge af overtagelsen af Haugsted-gruppen bliver Dachsers position på det nordeuropæiske marked væsentligt stærkere. En milepæl i denne udvikling er den regionale opkobling mellem alle de danske enheder og Dachsers transport-management-system Domino, der er tilgængeligt i hele Europa, lyder det fra selskabet, som oplyser, at de seneste måneders integrationsproces mellem Dachser og den danske Haugsted-gruppe er forløbet særdeles tilfredsstillende.

Samtidig med integrationen af alle de europæiske aktiviteter indenfor landtransport hos Dachser Haugsted A/S udskilles Haugsted AirCargo Trucking i den nærmeste fremtid i et separat selskab med navnet Haugsted AirCargo Services A/S og med Steen Bill som leder.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063