Trafikvækst på Øresundsbroen
Halvårsrapporten: viser en forbedring af resultatet med 19 procent
Øresundsbroens resultat for første halvår 2005 er præget af fortsat stigende trafikindtægter og en rente, som fortsat ligger på et meget lavt niveau. Resultatet før valutakurs- og dagsværdiregulering er forbedret med 19 procent til et underskud på 89 mio. kr., hvilket er 43,1 mio. kr. bedre end budgetteret.
Vejtrafikken voksede i første halvår med 13,7 procent til i gennemsnit 12.215 køretøjer i døgnet. Indtægterne fra vejtrafikken var på 326 mio. kr., hvilket er en vækst på 7,3 procent sammenlignet med den tilsvarende periode året før. Et stort flertal af privatkunderne, 58.000 kunder, kører nu med BroPas, der blev introduceret ved årsskiftet.
Øresundsbrons markedsandel af den totale biltrafik over Øresund var i perioden januar til maj på 67 procent, en fremgang på 4 procentpoint, sammenlignet med samme periode sidste år. Markedsandelen for personbiler var på 70 procent ( 4) og for lastbiler 39 procent ( 2).
Antallet af varebiler/autocampere over broen steg i 1. halvår 2005 fra 35.713 i 1. halvår 2004 til 40.235. Den tilsvarende stigning for lastbiler er fra 112.821 til 126.110.
-----