23948sdkhjf

Et år med ændringer hos OC Transport

Har blandt andet solgt aktiepost til Alpi-koncernen

Har blandt andet solgt aktiepost til Alpi-koncernen



Direktør Niels Arne Markussen, Herning, Speditør Robert Trier Andersen, Herning, advokat Leif Max Hansen, Aabenraa, samt speditør Paola Zipoli, Prato, Italien er netop indtrådt i bestyrelsen hos firmaet OLE CHRISTENSEN INTERNATIONAL TRANSPORT OG SPEDITION AF 1993, PADBORG A/S. Niels Arne Markussen er formand for bestyrelsen mens Robert Trier Andersen også er blevet medlem af direktionen. Ved samme lejlighed er Gerda Agathe Christensen udtrådt af bestyrelsen. Direktør Ole Christensen udtaler til e-nyt, at 2005 er et forandringens år for OC Transport. Ud over at have solgt 50 pct. af aktiekapitalen til Alpi-koncernen, der i sidste ende er en del af den verdensomspændende transportkoncern Albini & Pitigliani, har Ole Christensen i april også solgt sin vognmandsforretning med syv trækkende enheder til vognmandsvirksomheden S. Chr. Sørensen i Skodborg.

- Vi indgik en aftale med S. Chr. Sørensen om, at de udfører transporterne for os i fremtiden samt at vore chauffører kunne fortsætte med at arbejde hos S. Chr. Sørensen. Ole Christensen siger også til e-nyt, at enten skal man drive en meget ”lille” eller også en meget ”stor” virksomhed, hvis man vil være vognmand i dag.

- Vi havde dog et fornuftigt resultat på vores vognmandsvirksomhed. Men når det f.eks. gælder indkøb af nyt materiel, så gælder det om at have en stor volumen, for at kunne opnå de højeste rabatter, og det opnår man ikke med en vognpark under ti trækkende enheder.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.178