23948sdkhjf

En moderne grisetrailer med tre dæk

Nordjysk vognmandsfirma har fået leveret grisetrailer af tredækkertypen - kan dog kun udnytte de to dæk

Nordjysk vognmandsfirma har fået leveret grisetrailer af tredækkertypen - kan dog kun udnytte de to dæk



Vognmandsfirmaet Thorkild Jensen Hundelev fik i det tidlige forår leveret en ny og avance-ret HMK tredækker trailer til svinetransport. På grund af lovgivningen kan man dog kun kan udnytte de to dæk.

Vognmand Anders Jensen siger til Trans Inform, at udviklingen, herunder lovgivningen, stiller store krav til dyretransporter i fremtiden. Og da vognmandsfirmaet er et af de trans-portfirmaer, der skal fortsætte med at transportere grise for Danish Crown, kunne man lige så godt få det mest avancerede på markedet, når der nu alligevel skulle anskaffes nyt ma-teriel.

Der er da heller ikke mange kompromisløsninger på den nye trailer.

- Vi var ikke helt enige om sidedørene, siger Anders Jensen.

Men fra leverandøren HMK Industris side var der ingen slinger i valsen. Vi holder os til lovgivningen, og dørene skal være der, lød det. Så de kom også på.

Den nye tre etagers trailer er opbygget i et samarbejde mellem HMK Industri og FINKL Fahrzeugbau, som har produceret køretøjer og opbygninger til dyretransport i mere end 50 år.

HMK Industri i Hjørring, der har FINKL i sit produktsortiment og forhandlingen i den nordli-ge del af Tyskland samt Skandinavien, har dog også sat sit præg på traileren.

Det gælder udviklingen af en speciallift, der vertikalt kan hente samt levere dyrene sådan som kravene er fra Slagteriernes Forskningsinstitut, og det gælder monteringen af al in-ventar på alle tre etager inklusiv sygeskillerum samt styringen fra trækkerens førerplads af hæve-sænkefunktion af forreste aksel.

Også overbrusningsanlæg, temperaturovervågningssystemet og endelig typegodkendelse, syn og indregistrering samt en grundig igangsætning af trailer hos brugeren er blevet ud-ført på fabrikken i Hjørring, hvor man også har udført de sidste tilpasninger til danske for-hold.

Optimal manøvre-evne

Grisetraileren er opbygget på tre aksler hvor den forreste er hæve-sænkbar. Den midterste aksel er fast, mens den bagerste aksel er tvangsstyret med et Tridec-system, der ved drej-ning overfører bevægelserne fra kongeboltens kile til akslen.

Traileren er ligeledes konstrueret til at kunne køre efter en rigtig treakslet trækker, med bogieakslen placeret bag drivakslen, netop som på den treakslede Volvo FM12, som vognmandsfirmaet Thorkild Jensen benytter.

Med denne akselplacering samt tvangsstyringen af den bagerste aksel opnås den absolut mest optimale manøvre-evne. Det er dog også et must ved grisetransporterne, hvor man ofte kommer på snævre pladser med ikke alt for optimale tilkørselsforhold.

Hele ladkonstruktionen samt chassis er opbygget i første klasses aluminiumsprofiler. Det eneste, der er monteret i stål er akslerne samt styresystemet, hvilket betyder en lav egen-vægt er lav og en høj nyttelast.

De to øverste dæk er hævebare og går lige som et kassettesystem ned i hinanden. Oven over er der et hydraulisk hævetag med ca. 500 mm ekstra højde, som kan hæves og sæn-kes uafhængig af mellemdækstilling, og som kan anvendes under læsse- og aflæsnings operationer, så det er muligt at lave ganghøjde over det øverste dæk.

I bagenden er der monteret en meget avanceret vertikal elevatorlift, der samtidig fungerer som både læsserampe og under kørslen som bagende.

Smart løsning

Liften har en lang plade, så den kan fungere som en gammeldags læsserampe, hvor gri-sene selv kan gå op i ladet.

- Det er faktisk meget smart og en løsning, som vi benytter rigtig meget, siger vognmand Anders Jensen.

De to hævebar dæk er konstrueret til særdeles høje belastninger. Hvert dæk kan klare op til 12 ton pr. dæk.

Bundene er udstyret med gummibelægning, som betyder, at grisene ikke skrider omkring under transporten. På hver etage er der monteret fire skillerum, som er meget brugervenli-ge. Det kræver ikke de store armkræfter betjene dem.

På markedet for denne type opbygninger findes der eksempler, hvor chaufføren skal vippe skillerummene op eller ned fra loftet - en løsning der kræver meget manuelt arbejde og som samtidig tager tid.

På denne trailer drejes skillerummene stille og roligt til siden. De to dæk hejses op eller ned ved hjælp af et spil med fire wirer i hver side.

Når et dæk bliver flyttet, åbnes der nogle kraftige låse i siden, som tydelig kan ses udefra, når de ikke er låst. For yderligere at undgå kørsel med åbne låse, er der på toppen af de fire tårne med låse, monteret kraftig gul belysning, som giver et voldsomt skær i spejlene, hvis låsene ikke er på plads.

Når låsene er på plads fungere det gule lys som almindeligt sidelys, der dog er placeret højt på traileren.

Drikkevand

I forenden har vognmand Anders Jensen fået flyttet luftkoblinger, elstik m.v. højere op på forsmækken, så det ikke sidder lige ud for trækkerens koblinger. Ved nikkebevægelser, hvor der samtidig drejes, går det nemlig ikke, at koblingerne sidder i samme højde.

For at dyrene skal have de bedste tænkelige forhold under transporten er der monteret drikkevandsanlæg og et kraftigt ventilationsanlæg. På de fire tårne som de to øverste dæk hænger i, er der også monteret små nipler to x to stk. i hvert rum, som grisene selv kan udløse, så de får vand.

På de samme tårne er der også monteret sprinkleranlæg/overbrusningsanlæg, som kan benyttes til at køle grisene af under varme forhold. Ventilatorerne er placeret i siderne i et rigeligt antal, så grisene altid sikres mest mulig frisk luft under transport.

- En rigtig god løsning på traileren er placeringen af rummet til en eller flere syge grise, siger vognmand Anders Jensen.

Dette rum er nemlig placeret bag i traileren, hvor det hurtigt kan etableres ved at flytte nog-le skillerum. På mange andre tilsvarende trailere er rummet placeret i forenden, hvilket har den uheldige konsekvens, at man er nødt til at laste en syg gris først.

Meget tilfreds

Et andet godt forhold ved traileren er, at rummet under traileren er opbygget som en stor kasse, hvor der et rum for styresystemet med tilhørende batterier og et andet stort rum med vandtank, hvor der også er plads til forskelligt værktøj.

Her finder vi dog også det eneste punkt, som er kritisabelt, nemlig at løse skillerum m.v. ligger i denne kasse. Det kan være svært at komme til rummet, hvis man f.eks. holder ved en rampe, hvor der er køretøjer ved siden af, eller hvis man holder op af en bygning.

Alt i alt er man hos vognmandsfirmaet i Vendsyssel meget tilfreds med det leverede pro-dukt fra HMK.

Data på den tre etagers grisetrailer:

Type

Treakslet trailer opbygget til grisetransport med tre dæk

Totalvægt 39.000 kg
Egenvægt 12.000 kg
Maksimallast 27.000 kg (alle tal i flg. regattest)
Totalhøjde 4,00 m
Arbejdshøjde ved læsning af første etage 1,50 m
Arbejdshøjder ved læsning af anden og tredje etage 1,80 m til 2,00 m
Arbejdshøjder vask af alle tre etager 1,80 m / 2,00 m / 2,20 m

Bogie BPW luftaffjedring
Aksler BPW Eco Plus med skivebremser
Bremseanlæg EBS
Styresystem Tridec (bagerste aksel)

FAKTA om HMK Group

HMK består i dag af fem forretningsområder nemlig: HMK Industri, HMK Bilcon, HMK Rin-ge, HMK Medicare samt HMK Service. HMK Industri A/S er hjemmehørende i Hjørring, hvor virksomheden har sit domicil.
Servicedelen har dog også to afdelinger. Én i Hjallerup samt en service afdeling i Hjørring. HMK Ringe er den nyeste del af virksomheden og omfatter også HMK Medicare.
I Ringe har man stor ekspertise i bygning af brandbiler og beslægtede redningskøretøjer. HMK Bilcon er en af Danmarks få tankvognsproducenter, der både har en produktionsdel og en servicedel ved virksomheden i Aalborg-området. Som sidste gren på organisations-træet er der HMK Service, som er vidt forgrenet. Denne virksomhedsdel har afdelinger i Fredericia (TVS A/S TankVognscenter Syd), Greve, samt i udlandet med HMK Bohustank AB (Sverige) og HMK Tankservice Norge.
Oprindelig er virksomheden etableret i 1895, så den hører med til gamle med masser af erfaring og knowhow.
Der er i alt 80 ansatte og i sidste regnskabsår nåede omsætningen ca. 75 mio. d.kr. Ho-vedaktiviteterne i HMK Group omfatter i dag
- Udvikling, produktion og salg af specialkøretøjer:
- Dyretransport (special og standard)
- Asfalt køretøjer
- Affaldssystemer
- Mobilt måleudstyr
- Militærkøretøjer
- Multispace køretøjer
- Udskydelige container systemer
- Special projekter

Stort knowhow omkring dyretransport

Vognmandsforretningen Thorkild Jensen Hundelev ApS med binavnet Dansk Dy-retransport Nord ApS er både en gammel vognmandsforretning med en solid familiemæs-sig baggrund og en moderne drevet virksomhed.
Det er nemlig 76 år siden at virksomheden blev etableret af Thorkild Jensens far Niels Jensen. I dag drives virksomheden i selskabsform hvor vognmand Thorkild Jensen og sønnen Anders Toft Jensen begge er direktører.
Anders Jensen kører dog til dagligt selv med et tippeladsvogntog og har overladt det rent administrative til en ny medarbejder, der tidligere var ejer af en vognmandsforretning, som er blevet købt op og indlemmet i Thorkild Jensen Hundelev ApS.
At virksomheden i Hundelev har nogle år på bagen kan blandt andet ses af, at chauffør Villy Pedersen, der er fast pilot på grisevogntoget med den nye tredækkertrailer, er ansat på 38. år hos vognmandsfirmaet.

Mere transport

Vognmand Anders Jensen siger til Trans Inform, at virksomheden efter transportomlæg-ningen hos Danish Crown, skal transportere lidt flere grise end man gør i dag.
For få år siden kørte Thorkild Jensen Hundelev blot med et enkelt grisevogntog, men efter opkøbet af en anden grisetransportør, kører man i dag grise med yderligere et sætte-vognstog og et hængervogntog samt en skifteladsvogn.
I alt råder Thorkild Jensen Hundelev ApS over seks lastvognstog.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063