Vognmand Orla Christensen, lægger vægt på selv at bestemme, hvilke opgaver, der er umagen værd. Han lader hellere lastbilerne stå end kører til urealistiske priser.

Der står direktør på Orla Christensens visitkort, men der er ikke noget nålestribet over det faste håndtryk, da han tager imod Trans Inform på Orla Christensen Vognmandsforretning A/S en varm sommerferiedag i slutningen af juli.

- Det er lidt stille i øjeblikket, så jeg er alene på kontoret, forklarer Orla Christensen.

Trods industriferien er et par chauffører i gang ude på pladsen og telefonen er langtfra død.

Virksomheden fyldte 25 år sidste år i februar og Orla Christensen runder selv 50 her i august måned.

En chauffør stikker hovedet ind og meddeler, at hvis der ikke er en tur i morgen, så går han på tre ugers ferie.

- Du har sgu' ikke ferie, siger Orla Christensen med pokeransigt.

Chaufføren påpeger, at ferien er tydeligt markeret på den store feriekalender bag vognmandens skrivebord.

- Nå men så går der tre uger inden vi ses, siger Orla Christensen med et skuldertræk.

- Er du misundelig?, spørger chaufføren på vej ud af døren.

- Nej, hvad skulle jeg bruge al den tid til, svarer vognmanden - påtaget surt - den leende chauffør.

Orla Christensen Vognmandsforretning, der har domicil på Snedkergangen i Karlslunde, beskæftiger i dag 36 ansatte inklusiv ejeren og kører med 29 biler i international trafik. Heraf en enkelt forvogn-hænger, mens resten af flåden udgøres af forskellige trækker-trailer kombinationer.

Virksomheden har specialiseret sig i trafikken på det sydlige Norge

Orla Christensens lastvogne har tidligere kørt meget på Irland og England. Senest er Italien sløjfet fra listen over faste destinationer.

- Der er ikke nogen penge i det længere. Med de nye arbejdstidsregler kan det slet ikke lade sig gøre. Vi har to biler, der kører Nordtyskland. Resten går nordpå, fortæller Orla Christensen.

Orla Christensen er oprindeligt uddannet lastvognsmekaniker, men efter ti år med fastnøgle og skruetrækker satte en olieeksem en stopper for arbejdet.

- Jeg havde lavet lidt for en vognmand i min fritid og var begyndt at køre lidt. Så blev jeg ringet op af ScanCargo, der manglede en bil og spurgte om ikke det var noget for mig. Så købte jeg 6-tons bil, en Mercedes 608, og gik i gang 1. februar 1979, fortæller Orla Christensen.

ScanCargo tegnede sig for halvdelen af den nyslåede vognmands kørsel, mens det daværende Regnecentralen stod for den anden halvdel.

- Jeg kørte ud og satte computere op. Pakkede skærme ud og stillede dem op og tilsluttede kabler, inden teknikerne kom og sluttede dem til netværket. Et arbejde som vi lavede i 12 år over hele landet. Jeg kørte fast en ugentlig tur til Jylland. Det var sjovt og lidt anderledes arbejde i forhold til det man normalt laver i branchen, siger Orla Christensen.

Han havde fra starten større og bredere aktiviteter i tankerne. Allerede i 1981 anskaffede han den første eksportbil. Naturligvis først, da der var en fast aftale i hus med en speditør.

- Det havde jo altid været drømmen. Men de første par år var ingen dans på roser. Der var for mange udgifter i forhold til indtægterne. Den lille bil, den jeg selv kørte, måtte tjene penge hjem til den store, indtil vi fik arbejdet det ind og fik nogle nye kunder, siger Orla Christensen.

Med de nye kunder kom Norge med på landkortet hos Orla Christensens Vognmandsforretning, og der har landet ligget solidt lige siden.

Virksomhedens biler kører primært på destinationer i Østfold, Oslo, Vestfold og Trondhjem, samt hele Sverige. Ruterne til Norge bæres hovedsageligt af eksportgods, mens Sverige leverer gods til hjemturen.

Orla Christensen har prøvet at køre på Nordnorge, men gevinsten er for lille i forhold til omkostningerne - især på materiellet.

- Vi har prøvet. Men priserne står ikke i forhold til omkostningerne. Jeg har altid haft den indstilling, at hvis du skal køre der om vinteren, så skal du også have lov til at køre der om sommeren, hvor man kommer lidt lettere til pengene. Men der er for mange vognmænd, der er villige til at køre for standardbetaling i sommer-månederne, og som trækker sig, når den første sne falder. Det presser prisen ned på et urimeligt niveau. Hvis man vil køre de ruter, så skal man køre både sommer og vinter. Så det gider jeg ikke døje med, siger Orla Christensen.

Orla Christensens Vognmandsforretning startede for et par år siden med at køre med tre mand på bilerne på ruten til Vestfold.

- En mand kører rundt herhjemme og læsser bilen om dagen inden han sætter den inde på terminalen. Så kommer en anden og tager traileren klokken otte om aftenen og kører den op til en lejlighed, vi har deroppe og overlader hele trækket til en nordmand, der så kører over på den anden side til Vestfold og Larvik og losser godset, inden han aflever bilen til den chauffør, der har sovet i lejligheden, og som kører den hjem til Danmark igen.

- Sådan kører det i en fast rytme hele tiden. På den måde udnytter vi bilen 100 procent. En enkelt chauffør ville kun kunne nå to ture om ugen, og det er en alt for ringe udnyttelse af materiellet, fastslår Orla Christensen.

Han erkender, at konkurrenceforhold og regler mere end nogensinde stiller krav om nytænkning.

- Men branchen er ikke så slem, som mange gør den til. Man kan bare sige nej til det, der ikke er penge i. Hvis der ikke er penge i transporten stopper vi. Så må bilerne hellere holde herude. Der er ingen fidus i at køre bare for at køre, siger Orla Christensen.

Kunsten at sige nej, er det som bekendt ikke alle vognmænd, der er lige gode til. Orla Christensen erkender, at det er noget, der skal læres, da Trans Inform minder ham om de første år som eksportvognmand.

- Det var lærepengene. Men det skyldes også, at bilen og traileren ikke var velegnet til jobbet. Da vi først fik bygget trækkeren om fra toakslet til treakslet, så gik det lidt nemmere at tjene penge.

Et andet eksempel på Orla Christensens vilje til at stoppe inden legen bliver dårlig, gælder den nationale kørsel, som fyldte pænt i aktiviteterne i de første 22 år af virksomhedens levetid. For den 'lille bil' voksede til flere, og Orla Christensen Vognmandsforretning kørte med en seks-syv budbiler i hovedstadsområdet og på Sjælland indtil for tre-fire år siden.

- Priserne dykkede, og så trak vi de syv biler af gaden på én gang og solgte dem. Hvis ikke bilerne kan køre penge hjem, så vil jeg ikke være med. Der er kun én grund til at speditørerne er gået over til drop-priser og det er, at der så er flere penge til dem selv. Så vi købte eksportbiler i stedet for, fortæller Orla Christensen.

- Vi kører for alle store speditører i Københavnsområdet, så vi ikke er afhængige af en enkelt kunde. Det er en fejl, som ofte begås i branchen.

Orla Christensen Vognmandsforretning A/S er en familievirksomhed. I administrationen sidder Orla Christensen selv sammen med hustruen Birgitte. Ægteparrets ældste søn Ronnie, der er mekanikeruddannet, er ansvarlig for materiellet og driver værkstedet, mens den yngste søn Nikolaj er chauffør.

- Vi laver selv alt det vi kan på værkstedet. I dag kræver meget, at man har en computer til bilen og det sætter naturligvis en begrænsning. Ronnie plejer selv at bygge trækkerne op, vi får dem bare hjem med skammel på. Men her på det sidste, er vi begyndt at få dem hjem i færdigbygget stand, fordi han ikke kan nå det hele. Han skal jo også lave service og vedligeholdelse, og reparere skader. Det er også ham, der står for indkøb af trækkere og trailere.

- Det har jeg givet fra mig. Jeg har rigeligt at gøre med at disponere, og Ronnie er interesseret og god til det, fortæller Orla Christensen og tilføjer:

- Jeg er kommet over den alder, hvor jeg kan se det sjove i fjernlygter, krom og lir. Så det blander jeg mig uden om.

Virksomhedens 25 trailere er fordelt på kølevogne, boxtrailere med varme og presenningstrailere.

- Ud over køle- eller varmeanlæg, er der temperaturalarmer, tyverialarmer, satellitovervågning. Så dem får vi serviceret ude i byen.

Orla Christensens Vognmandsforretning A/S kører med en bred vifte af gods. Både stykgods og logistikkørsel.

- Vi kører meget logistikkørsel, hvor vi henter godset sidst på dagen, så det er klar til levering næste morgen.

Markedsføringen foregår først og fremmest efter mund-til-mund metoden.

- Vi får typisk nye kunder, når speditører skifter job. Så har de ikke glemt os, når de skal bruge en bil ekstra. Vi skal starte for to nye kunder her efter sommerferien, og dem har vi fået på den måde, fortæller Orla Christensen.

Virksomheden har haft domicil på adressen i Karlslunde i seks år. Ud over administration og værksted er der lige nøjagtig plads til flåden af trækkere på den grusbelagte oplagsplads.

- Når bilerne ikke er ude og køre, så holder de her. Jeg besluttede for flere år siden, at stoppe den praksis, med at chaufførerne tager bilerne med hjem. Det er for dyrt og jeg fik for mange klager over de stod og fyldte op hjemme på villavejene, fortæller Orla Christensen.

DAF har i mange år været virksomhedens primære lastbilmærke.

- Jeg har aldrig bundet mig til et enkelt mærke. En lastbil skal koste det samme uanset, hvad der står på kølerhjelmen. Vi har kørt meget DAF, og det er gode lastbiler med en god økonomi og få problemer, og chaufførerne er glade for dem. Men da der nu kun er et enkelt serviceværksted tilbage på Sjælland, så er der for meget bøvl med servicen. Vi har fået leveret et par DAF'er tidligere i år, men vi har også købt Scania i år og har lige modtaget fire MAN'er, siger Orla Christensen.

-----