I en tid, hvor debatten om dyrevelfærd raser - for tiden specielt om transport af svin - og hvor danskerne ofrer millioner af kroner og bruger masser af tid på deres kæledyr, kan man ikke lade være med at sammenligne med, hvordan vi behandler hinanden - vi mennesker - mennesker af kød og blod.

Jeg hørte et spændende foredrag i radioen forleden med overskriften:

Hvad rager naboen mig! Det var sognepræst Anette Hedensted fra Aabenraa, der med dette provokerende opråb indledte sit foredrag.

Alle har nok i sig selv - vil ikke blande sig af frygt for at komme for tæt på. Vi er blevet dårligere til at være medmennesker. I gamle dage - da kom man hinanden ved - da havde man tid til at tale om glæder og sorger - var ikke bange for at søge trøst hos hinanden, hvis man havde "ondt i sjælen". Nu har servicesamfundet også taget over her. I dag skal alle benytte professionelle behandlere. Der har aldrig været så mange psykologer, psykiatere m.m. som nu - og de har alle lange ventelister. Tidligere blev mange ting klaret over hækken - eller for damernes vedkommende i strikkeklubber (hvor det ikke nødvendigvis var strikketøjet, det drejede sig om) - men netop det sociale - at komme hinanden ved.

Det berømte (berygtede) husalter, fjernsynet, har måske også en del af skylden. Aldrig er der blevet snakket så meget om følelser - på TV - i realityprogrammer, hvor almindelig mennesker som du og jeg vender vrangen ud på sig selv. Det være sig i programmer om skilsmissefamilier, børneopdragelse, slankekure, skønhedskure osv. Vi bliver på den måde snydt til at tro, vi ved en masse om hinandens følelser - men det er altså forbi, når der slukkes for TV'et - eller ugebladet kasseres. Vi tror, vi bliver bedre til at tackle kritiske situationer, når vi har set, hvordan andre gør.

Et paradoks i hele denne situation er, at der aldrig er blevet brugt så mange penge på dyre, flotte, forkromede køkkener, man kunne bygge flere Storebæltsbroer for de beløb. Man laver de såkaldte samtalekøkkener - for ih, hvor skal vi komme hinanden ved, vi installerer mexicanske langborde til 50.000 kr. og drømmer om det fællesskab, vi kan få omkring bordet med plads til 14 personer. Det skal hertil så nævnes, at undersøgelser viser, at der aldrig er blevet produceret så lidt mad i de danske køkkener - gennemsnitsfamilien bruger ca. 10 min. på at lave mad.

Selvsamme Annette Hedensted fortalte om en situation, hvor hun havde inviteret en bedemand med til en konfirmandaften - efter de havde haft en debat om, hvordan det var at dø. Bedemanden skulle fortælle de kommende konfirmander om, hvad der foregik ved en begravelse - og havde derfor - meget livagtig - medbragt en kiste. Et af børnene spurgte om forlov til at prøve at lægge sig op i kisten. Præsten gav ham lov. Det skulle hun aldrig have gjort, der rejste sig et sandt ramaskrig blandt forældrene, da børnene kom hjem og fortalte om deres oplevelse. De samme forældre, der aften efter aften lader børnene se det ene gruopvækkende indslag i TV med 10.000 vis af døde efter det andet - fra det virkelige liv vel at mærke.

Hun rører jo nok ved noget af det essentielle i det danske samfund.

Ha' det godt til vi ses igen

Citat: Vi er blevet mere og mere ulykkelige de sidste 10-15 år, og det er samtidig den tid, hvor vi er blevet allermest rige. Det er sgu da paradoksalt. (Camilla Plum)

-----